Citat

Moderaterne vil omdanne folkeskoler til selskaber

Velfærdstilbud som skoler, dagtilbud og plejehjem skal i højere grad drives som private virksomheder, men bare med en offentlig ejer.

Det er i hvert fald ambitionen for Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, hvis de får magten til at indrette den offentlige sektor efter egne idéer.

Det skriver altinget.dk/uddannelse.

Ifølge partiets politiske chef og spidskandidat i Nordsjælland Jakob Engel-Schmidt vil partiet lave en ”forvaltningsreform og med en selskabsform, som hedder et offentligt selskab”.

Velfærdstilbudene skal fortsat være eget staten, men ledelsesansvaret skal gives til den lokale leder, siger Jakob Engel-Schmidt.

Det indebærer blandt andet, at man lokalt kan arbejde med en anden lønstruktur, end man har i dag. Det skal give ”frihed til at belønne de medarbejdere, der gør det godt”, siger han.

altinget.dk/uddannelse: Moderaterne vil omdanne skoler til selskaber