Citat

Nyt forskningsprojekt vil udforske virksomheders samarbejde med skoler

Naturvidenskabernes Hus vil i samarbejde med CBS sætte spot på virksomhedernes samarbejde med skoler i et nyt forskningsprojekt, lyder det i en pressemeddelelse fra Naturvidenskabernes Hus.

Her fremgår det også, at projektet skal skabe "indsigt i virksomheders forskelligartede måde at engagere sig i samarbejdet".

Projektet vil bygge på interviews med virksomhedsledere- og medarbejdere om "virksomheders involvering økonomisk, fagligt og civilsamfundsmæssigt, og derudover vil der blive set på mulige branchespecifikke problemstillinger".

”Som nøgleperson og leder, der står for rammesætning og koordinering af samarbejdet i praksis, er det vigtigt at have indblik i virksomhedernes former for engagement, og i hvordan forskellige mulige organiseringer kan understøtte virksomhedernes engagement i samarbejdet”, siger ph.d. Mathilde Hjerrild Carlsen, der som erhvervspostdoc i Naturvidenskabernes Hus står for gennemførelsen af projektet.

via.ritzau.dk: Nyt forskningsprojekt udforsker virksomheders engagement i skolen