En velfungerende dogme-komedie om alkohol, for teenagere og deres forældre.

Det er dagen derpå. Vi er i det klasseværelse, hvor gamle elever aftenen før har holdt 25 års jubilæumsfest. John, en fyrreårig, pæn og pletfri familiemand, går og rydder op, mens han venter på at hans gamle skolekammeret, Frank, skal komme at give en hånd med. Klasseværelset som forestillingen opføres i, udgør på dogmeagtig vis stykkets scenografi. Publikum deler således tid og sted med Frank og John, og man oplever deres konfrontationer og personlige problemer på skræmmende nært hold. Med denne konfronterende dogme-stil ligger forestillingen op til debat, og stiller spørgsmålet "Hvordan skal man forholde sig til alkohol som forældre? ". - John mener, at de unges drikkeri skal være under kontrol og overvågning, og ønsker som formand for skolebestyrelsen at få indført alkoholpatruljer til elev-festerne. Den lettere alkoholiserede el-installatør Frank, mener derimod, at problemet er en bagatel, og at de unges drikkeri hører ungdomstiden til! Ingen af de to fædre undgår imidlertid at blive konfronteret med alkoholens skyggesider. Konflikterne eskalerer da Frank nævner, at hans datter Sanne - som endte til udpumpning med brækkede fortænder sidste weekend -, ifølge rygter skulle have drukket sig fuld med Johns datter, hjemme hos John, og i alkohol fra Johns barskab! John afviser hårdnakket rygtet, men da det viser sig at være sandt indser han chokeret, at hans egen datter ikke kun drikker, men også lyver og stjæler. I modværge anklager han Franks datter for at være dårligt selskab for hans datter, og beskylder Franks lemfældige drikkeri for at demoralisere Sanne. De to fædre skiftevis anklager sig selv og hinanden for at være uansvarlige fædre, og de gribes på skift af bekymring og af dårlig samvittighed. Selvom forestillingen holder sig fra at moralisere, er dens syn på alkohol klart - alkohol er en festlig, men farlig 'ven'. Forestilling henvender sig til forældre ved at påpege, at det hverken hjælper at fornægte, forbyde eller se igennem fingrene med alkohol. Til unge henvender den sig, ved at de kan genkende sig selv i John og Franks ungdoms historier. Desuden giver forestillingen de unge et indblik i de voksnes forhold til alkohol - et indblik som kan være et oplagt udgangspunkt for en fælles diskussion om alkohol og vores omgang med den. Forestillingen er spækket med dynamiske statusskift, og det flyver om ørerne med skarpe, sarkastiske og underholdende replikkerne. Selve rygtet, som sætter striden imellem de to fædre i gang kan dog forekommer at være en smule konstrueret til ære for tematikken.

Forestillingen "Var det en blå Volvo ? " er i mere end én forstand rå. Karaktertegningerne er grove, temaet konfronterende og scenografien barberet ned til en gulvspand, et par guldøl og en gammel dansk! Alligevel er det underholdende og hjerteligt teater, som formår at går tæt på spørgsmålet om alkohol uden at moralisere. Sandra Theresa Buch