Karla er præget af lige dele pubertet og ægte utilfredshed med at være skilsmissebarn, især fordi hendes alkoholiserede far mildest talt har svært ved at holde aftaler. Mor forsøger sammen med sin nye mand at opretholde kernefamilieidyllen med mellembror og en lillebror, der sprogligt set er på toppen af sin senfækale fase.

Mens barnepigen er ved at lære hende at lægge kabaler, der kan give svar på alle livets store spørgsmål - især hvis man skubber lidt - stikker Karla af og opsøger sin far, der præsenterer hende for et par af kammesjukkerne nede fra bænken, Buster og Merlin. Disse farverige personager spiller en afgørende rolle for stykkets spændingskurve, idet de anvendes dels som hyggeonkler a la Finn Søeborgs Alfred-figur, dels som skræmmebillede for villavejens fordomme.

Teksten er en dramatiseret version af det Karla-univers, som de fleste af eleverne kender, og fungerer sådan set godt nok. Men stykket er lagt lovlig meget an på, at det er oplæseren, der skal binde handlingen sammen og give stykket dramatisk drive. Desværre er musikken til de indlagte sange ikke sendt til anmeldelse. Stykket kan spilles fra omkring 5. klasse med roller til alle, hvis man er lidt kreativ.