Rudyard Kipling (1865-1936) skrev "Junglebogen" (udgivet 1894), og Disney gjorde ikke bogen mindre populær med tegnefilmen fra 1967. Herefter har fablen om Mowgli, der, sammen med sine dyrevenner, bekæmper Shere Khan, haft sin gang i forskellige afskygninger på teatre verden over. Senest i Danmark på Nørrebro Teater i 2008 og nu på Zangenbergs Teater i en kort dramatiseret version på knap tre kvarter.

Når døren passeres ind til teatersalen - det magiske rum - træder publikum ind i en gennemtænkt scenografi, som strækker sig hen over publikumstribunerne og gør oplevelsen af jungle oprigtig og ægte. Det summer af insekter og tropisk fuglekvidder. Hertil har lysdesigneren suppleret fantasifuldt og indlevende. Den gennemgående musik giver genlyd af junglestemningen og er dragende med til at skabe musikalsk helhed. Der er hermed skabt en flot, magisk og troværdig ramme for de tre skuespillere og instruktør til at udfolde sig i.

Zangenbergs Teater har hentet en adræt nycirkusartist (Anders Skat Henningsen) ind som drengen Mowgli. Det er godt tænkt, da scenografien giver mulighed for netop cirkusdiscipliner som pole-, ring- og torvartisteri, men det er skidt for skuespillet, hvilket denne artist ikke behersker. De manglende evner opløser og ødelægger magien.

Den dramatiske tekst af Eva Litauer synes klippet og skåret til og er endt som en sporadisk mosaik, hvilket ikke hjælper de fire-tiårige til at forstå den gennemgående handling. Også dette misforståede (ind-)greb er med til at opløse magien. De rosende ord går denne gang til scenografi, musik, teknik og lys.