Opsætningen af en forestilling, der tager udgangspunkt i sociale problemstillinger, kan være et fantastisk undervisningsredskab. Eleverne tilegner sig viden og læring uden at bemærke det. Personinstruktionen og arbejdet med opsætningen giver underviserne mulighed for at diskutere de sociale dilemmaer og mulige løsninger i en mere fri kontekst, end når man står foran katederet i et klassisk lærer-elev-forhold. Derfor er det meget velkomment, at forlaget Drama netop har udsendt to meget forskellige teatermanuskripter, der begge tager udgangspunkt i sociale problemstillinger. 

Erik Schøler har skrevet et debatskabende kammerstykke, der tager udgangspunkt i seks pigers forskellige misbrug. Forestillingen "Jeg har brug for dig" foregår på et behandlingscenter, hvor man har sat en bulimiker, en shopaholic, en ludoman, en alkoholiker, en festnarkoman og en stofmisbruger sammen med to behandlere. Stykket tager fat på et svært emne og forsøger at belyse baggrunden for de seks misbrug på bare 50 minutter. Det dramaturgiske greb tager fat i intrigerne imellem de seks piger afbrudt af seks monologer og sessions med de to behandlere. Stykket tager fat på rigtig mange problemstillinger, og det vil givetvis være lærerigt for stykkets medvirkende. "Jeg har brug for dig" vil derfor være oplagt som en del af undervisningen for otte elever. Det kan opføres i klasseværelset, og der kræves ingen kulisser eller rekvisitter.

Rent teatermæssigt er der dog ikke meget at komme efter. Handlingen er skematisk og stillestående. Persontegningerne er grænsende til det klichefyldte. Det vil derfor stille store krav til de otte skuespillere, hvis stykket skal være seværdigt for andre end de medvirkende. Men ambitionen har formentlig heller ikke været at skabe stor teaterkunst, men at skabe debat. Og det er lykkedes.

Anderledes fart over feltet er der i Mogens Kjærs musical "Chit Chat". Stykket tager fat i et misbrug, der vil være relevant for mange skoleelever. Hovedpersonen Louise er afhængig af at chatte, hvilket går ud over hendes hverdag. Hun kan ikke hænge sammen på grund af søvnmangel og er desuden parat til at mødes med de fremmede drenge, hun chatter med. Hendes kammerater er bekymrede og lægger en plan for at få hende ud af afhængigheden. Konflikten foregår i børnenes øjenhøjde, og dialogen er vittig og ligefrem. Stykket vil ligge tæt op ad mange af de medvirkendes egne liv.

Musicalen indeholder mange sceneskift, og hovedparten af de 21 medvirkende skal helst kunne synge. Stykket vil derfor kræve mange forberedelser og musikalske evner. Men gå trygt i krig med forestillingen, for det er helt igennem godt håndværk, og emnet er yderst højaktuelt. "Chit Chat" er hermed anbefalet, og undertegnede ville bestemt ikke have noget imod at blive inviteret til premieren.