Hovedpersonen i "Hesten" har fire ben, er to meter høj og vejer over 600 kilo. Og så er den usynlig og kan kun sige vrinsk og pruhhh. Alligevel stjæler hovedpersonen al opmærksomheden i dette visuelle bombardement af en forestilling.
Hesten er omdrejningspunktet i historien, der udspiller sig under Første Verdenskrig. Ude på landet bor drengen Albert med sine fattige forældre. Alligevel får Albert til sin overraskelse en hest af sin far. Det bliver starten til et hjerteligt, men kort forhold. Alberts hjerte brister, da krigen bryder ud, og faren bliver nødt til at sælge hesten til en officer i hæren. Dog under den betingelse, at officeren løbende skriver om hestens tilstand. Herefter følger en række voldsomme krigsscener, hvor hesten bliver kastet fra side til side i krigen. Og hver gang følger løftet, som officeren gav med til den nye ejer af hesten. Alle bliver rørt af hestens utrolige skæbne, der står beskrevet i dagbogen.

Scenografi, kostumer og teknikken sprænger rammerne for originalitet og fortællerglæde. Det er et meget vellykket eksempel på, hvor magisk teater kan være, når iscenesættelsen og historien går op i en højere enhed. Første Verdenskrig, som den historiske ramme, giver oplagte muligheder for historieundervisningen efterfølgende. Men stykket vil først og fremmest være en god ambassadør for den fremtidige teatergænger. De 45 minutter, som "Hesten" varer, kan nemlig snildt måle sig med hvilken som helst Hollywood-produktion, når det kommer til effekter og spænding.