"På Flugt" er tragedien om Kong Ødipus, men det er i nye klæder. I denne nyfortolkning af historien om Ødipus, der uvidende slår sin far ihjel og gifter sig og får børn med sin moder, er det moderne sorte jakkesæt, hvide skjorter med slips og for kvindens vedkommende sort kjole, der klæder de fire skuespillere.

Noget anderledes, end man forventer den græske tragedie og sagnhistorie tog sig ud for snart 2.500 år siden i Athen. I henholdsvis Aischylos' (Laios og Ødipus) og Sofokles' (Kong Ødipus) udgaver skal man forestille sig et stort anlagt sceneri med farverige dragter, dramatiske masker og et større kommenterende kor.

I Teater2tusinds udgave er alt forenklet. Dermed ikke sagt, at skuespillerne har det nemt. De betjener samtlige roller inklusive små momenter af koret og det understøttende lydunivers via et sindrigt system af knapper og højtalere. Dette gør de godt, troværdigt og pædagogisk, og de formår at fastholde publikum i den til tider svært tilgængelige historie med et stort karaktergalleri med hjælp af få rekvisitter.

Programmet til "På Flugt" fremhæver tre spørgsmål: "Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen?" og har dermed en mere eksistentialistisk vinkel på sagnet, men forestillingen kan såmænd også med succes bruges i elementær undervisning i græsk tragedie for elever i udskolingen.

Alt i alt var det en flot indsats, og det var befriende med en fortolkning, som ikke gør det mere besværligt, end hvad godt er, at forstå Ødipus-historien og i øvrigt få indblik i den græske tragedies opbygning generelt på trods af slips og jakkesæt.