Denne forestilling tager fat i emnet hjemløse og de problemer, som følger med i kølvandet på et hundeliv. Freja er en hund. Den er til stede under hele forestillingen. Vi ser den, uden at den konkret opholder sig på scenen. De to skuespillere får den til at eksistere.

Freja er også den enes store sorg. Sandsynligvis en kvinde, som nu er død - måske af druk eller stoffer. Hunden Freja har overtaget hendes plads, men der skal ikke gå længe, før hunden Freja også forsvinder, i takt med at de mange øl ryger ned i svælget på de to hjemløse mænd.

Klovnen, den ene hjemløse, kommer og går, men er altid "ude på noget", og som sådan er han en djævelsk klovn, der lokker med alkohol og stoffer.

Der er to aspekter, som gør stykket seværdigt og lærerigt for folkeskolens ældste klasser. Det giver indsigt i et gadeliv og de frustrationer med socialhjælp (eller manglen på samme), misbrug og følelsen af ensomhed og anderledeshed, som følger med livet som hjemløs. Og det forfølger et misbrugsproblem, som er almengyldigt for alle grupper i samfundet. Det begynder som regel med et tilbud. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om selvbedrag eller bedrag fra en såkaldt ven, skal absolut diskuteres i klasserne efter denne forestilling.

Forestillingen bruger ikke det store sceniske set-up og kan spilles ved hjælp af de medfølgende rekvisitter. Den er derfor enkel og praktisk at få ud til folkeskoler. Temaet skal diskuteres. Skuespillere og instruktør giver deres bud på hjemløses problemer og giver et sjældent indblik i tematisk research op til en forestilling. Det sker på scenen efter forestillingen, hvor spørgsmål er velkomne.