Dansk Rakkerpak er igen på rejse med en teaterforestilling for både børn og voksne - og tro mig: Det er en forestilling med sindsoprivende, hæsblæsende tempo og storladne humoristiske øjeblikke. Den absurde teknik egner sig vældig godt til den usædvanligt morsomme "Gøg og Gokke/Marx Brothers"-stil med gags, slapstick, akrobatisk stil, stunts og grotesk humor - en stil, som Dansk Rakkerpak behersker til det ypperste. Kendetegnene ved den absurde teknik er gentagelser og en cirkulær struktur, hvor karaktererne i slutningen intet har lært, ikke har gennemgået nogen positiv udvikling. Efter endt forestilling skal publikum tænke: "Hvorfor gjorde de ikke sådan, når nu det lå ligefor?"

I "Rickshaw" kommer den indiske rickshaw-chauffør og den engelske aristokrat, imperialisten, på kant med hinanden via deres kulturelle forskelle. Chaufføren er fattig på penge, men har sin harmoniske og meget rolige facon, om end han har forretningstalent. Aristokraten er rig og kommanderende, kapitalistisk og fremadstormende. Gennem forestillingen bytter de to langsomt roller, men selvom der sker en vis retfærdighed ved denne nye rollefordeling, kommer de to ikke nærmere en mere positiv og forstående tilgang til hinanden. Det ender derfor, hvor det begyndte, og netop dét er et fremragende oplæg til folkeskoleelever i forbindelse med diskussion og emnearbejde om langt større problemstillinger i nutidens verden.

Dansk Rakkerpak provokerer i forhold til den vestlige verdens hang til indblanding i andre kulturer på godt og ondt. Det er tid til selvransagelse! "Rickshaw" er et overordentlig godt og overskueligt bud på, hvordan det er gået hidtil. Forestillingen skal nok fastholde et folkeskolepublikum, i de cirka 40 minutter stykket varer.