Ramaskrigs produktion af "Medfødt" skriger på en instruktør. Intentionen er god og temaet evigt relevant: Nationalitetsforskydning. Etnicitetsproblemer. Fordomme. Kulturforskelligheder.

I "Medfødt" er det en svensker, som på mærkværdig vis kommer til verden i Danmark. De to skuespillerinder lader sig føde som tvillinger som henholdsvis dansker og altså svensker. Hvordan? Hvorfor? Er det blot for at få skudt konflikten i gang? Hvad er den kunstneriske idé bag denne tvetydighed? Vel skal forestillingen handle om nationalitetsforskydning, men man lader ikke en så konkret og betydningsfuld handling sætte i gang, uden at der er sceniske og dramatiske bevæggrunde og gode argumenter for netop den konkrete handling.

Udviklingshistorien springer gevaldigt af sted med fine indslag - til en begyndelse. Pludselig er det dog, som springes der i ring. Der kredses monotont om temaet, i længere tid end godt er, og det virker, som om vi skal have essensen af konflikten banket fast med syvtommersøm. Scener trækker i langdrag, og det er svært at finde mening med den delvis absurde galskab og de mislykkede forsøg på humoristisk timing - det bliver aldrig rigtig sjovt.

Der bør i samarbejde med en instruktør og en dramatiker skæres drastisk i "Medfødt", hvis folkeskolernes penge skal gives godt ud i forhold til køb af denne forestilling.

Som skuespillerinder har de to kvinder tilsyneladende meget energi og mod på det meste. De tør. Der skal med tiden forhåbentlig komme meget godt fra deres side. Jeg vil glæde mig til at se "Medfødt" i en ny og bearbejdet udgave.