Kun ca. 50 pct. af de unge, der er anbragt uden for hjemmet, får eksamen fra folkeskolen. Blandt andre unge er det 93 pct. 

En af de vigtigste udfordringer, et nyt partnerskab peger på er, at forventningerne til børn og unge ofte er for lave.

”Børn og unge i udsatte positioner har brug for, at de voksne tror på dem og deres faglige kunnen. Det gentager de unge igen og igen. Det skal vi tage til os! Børn og unges skolegang er måske én af de vigtigste fokuspunkter for, at vi kan lykkes med den sociale indsats til børn og unge, som har brug for særlig støtte", siger vicedirektør Jakob Lynge Lind, Social- og Boligstyrelsen. 

Styrelsen har sammen med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet  taget initiativ til at nedsætte et fagligt partnerskab med 25 forskellige organisationer på skole- og socialområdet og på tværs af styrelser, kommuner, faglige organisationer, vidensmiljøer og civilsamfund. Blandt andre Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere fonde.

En anden udfordring kan være, at indsatserne på social- og skoleområdet,, ikke er tænkt sammen. Her kan et større fokus på den enkelte unges ønsker for både hverdagsliv og fremtid være med til at sikre den røde tråd på tværs af områderne, konkluderer partnerskabet i en ny udgivelse.

”Børn og unge i udsatte positioner skal have de samme muligheder som alle andre børn og unge. Men når skolegangen bliver et nederlag, er det svært at komme godt videre til uddannelse og beskæftigelse og bringe sine talenter i spil. Det bør – og skal - vi kunne gøre bedre! Og et skridt på vejen er at kende de udfordringer, der kan stille sig i vejen,” siger vicedirektør Cathrine Lindberg Bak, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, i en pressemeddelelse.

Partnerskabet peger på otte udfordringer:

• Barnets og den unges perspektiv og resurser danner ikke afsæt for organisering og indsats på tværs af skole- og socialområde.
• Der mangler sammenhæng mellem støtten til det enkelte barn eller den enkelte unge og de fællesskaber, som barnet indgår i.
• Børn og unge i udsatte positioner mødes af lave forventninger til deres faglige udvikling.
• Der mangler systematik, kontinuitet og fælles ansvar i det tværgående samarbejde.
• Viden og forskning om udsatte børn og unges skolegang anvendes ikke i praksis.
• De nødvendige kompetencer og redskaber er ikke altid til stede på skoler og i familieafdelinger.
• Der gennemføres for få sociale investeringer i udsatte børn og unges skolegang.
• Styringsmæssige logikker udfordrer en fælles tværgående strategisk indsats.