Som de tidligere bøger i serien (om rygning, hash, anabolske steroider, crack og heroin) er disse tre om alkohol, ecstasy og LSD skrevet over samme læst: Fakta om stoffet og derefter kapitel efter kapitel om, hvor skrækkeligt brugen af stoffet er. Om hvor sindssyg, neurotisk og kriminel brugeren bliver.

Det går direkte ud i sump og fordærv. For eksempel i "Alkohol"-bogen: "Jo mere alkohol man drikker, des kraftigere bliver virkningen. Hvis man fortsætter med at drikke meget, kan man få alkoholforgiftning og dø".

I lige netop emnet alkohol har eleverne jo erfaringer, og hvis deres gennemsnitlige erfaringer strider for meget mod det, bogen siger, lukker de som bekendt ørerne.

Pædagogikken i serien er helt forkert i forhold til den pædagogik, vi anbefales at bruge, i faghæftet for sundhedsundervisning, som advarer mod at bruge skræmmekampagnepædagogik og pege fingre.

Vi når ikke de mange, der gerne skulle lytte, inden de får for meget, og den lillebitte misbrugsgruppe lytter ikke, når hele stemningen oser af fordømmelse.

Layoutet er flot, men billederne er tydeligvis udenlandske, og "så er det jo ikke mig, det handler om". Identifikationen i sundhedsundervisningsmaterialer skal være 100 procent, hvis de skal fænge.