Børnenes hemmelige konvention fylder år

Af Karen Ellemann MF (V), medlem af Nordisk Råd og Anne Mette Friis chef for børne- og ungdomsarbejdet i UNICEF Danmark

Den 20. november 2014 fylder FN’s børnekonvention 25 år. Men børnene, som konventionen er sat i verden for at beskytte, kender ikke i tilstrækkelig grad deres egne rettigheder. I Danmark ved ikke engang 10 procent af børnene, at de har særlige rettigheder, og at de findes i ’børnenes grundlov’ – FN’s Børnekonvention. Men er der overhovedet brug for Børnekonventionen i Danmark?

Mange tænker måske, at det primært er i fattige ulande, det er nødvendigt, at arbejde med børns rettigheder. Det er det i høj grad også. Men studier i Norden viser, at trods en relativ materiel rigdom, så findes der stadig et stigende antal unge, som ikke trives og som har problemer i skolen eller familien (Helena Olofsdotter Stensöta, 2010).. Det kan for eksempel være fordi, de er udsat for vold i hjemmet, fordi de har forældre, der drikker, eller fordi de har det dårligt i skolen. Man mener, at ud af ti børn, er der en eller to, der har det så dårligt, at de har brug for hjælp. Den hjælp har de ret til ifølge Børnekonventionen.

Børnekonventionen er historiens mest populære menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i konventionens artikler. Danmark godkendte Børnekonventionen i 1991.

De 25 år, der snart er gået, giver os mulighed for at reflektere over, hvilke resultater og mål vi har nået og ikke mindst, hvad der fortsat kan gøres for at forbedre børns vilkår og muligheder.

Børnekonventionen handler om beskyttelse af børn! Den definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for ethvert barn, og den forpligter verdens lande til at arbejde for at sikre de samme rettigheder for alle børn – uanset hvem de er, hvor de kommer fra og hvad, de tror på. Alle børn har grundlæggende rettigheder til mad og et sted at bo, men de har også ret til at blive beskyttet, til at udvikle sig optimalt og til at blive hørt i sager, der vedkommer dem.

I alle de nordiske lande har vi ratificeret konventionen. Det betyder, at det enkelte land er forpligtet til at sikre, at børnene selv kender deres rettigheder. Desværre viser en nordisk undersøgelse, foretaget af UNICEF i 2010, at danske børn er dem, der ved mindst om deres rettigheder sammenlignet med deres nordiske kammerater. Kun 9,4 % af børnene ved, at de har særlige rettigheder, og deres kendskab kommer hovedsageligt fra skolen. Derfor er det afgørende, at vi i langt højere grad kigger på, hvordan vi kan udbrede kendskabet til konventionen, ikke mindst blandt børn og unge, og her er skolen et godt sted at begynde.

Børn, der kender deres rettigheder, står stærkere

Der er mange gode grunde til at børn skal kende konventionen. F.eks. er det beviseligt, at når børn opnår kendskab til egne rettigheder, klarer de sig bedre, hvis de bliver udsat for krænkelser. Børn, der kender deres rettigheder står stærkere i alle sammenhænge. For hvis man ved, at man har ret til et liv med maksimal beskyttelse mod vold og overgreb, så søger man i meget højere grad hjælp og støtte, hvis man oplever, at man bliver krænket. Samtidig foretager voksne, der kender Børnekonventionen, flere underretninger til kommunerne, når de ser, at et barn har brug for hjælp.

Når børnene får øget indsigt i egne rettigheder, så klarer de sig bedre både i skolen og i forhold til det omgivende samfund. Undersøgelser viser, at skoler, der implementerer Børnekonventionen i deres undervisning, har meget høj trivsel og stort set ingen mobning. Det ved vi fra undersøgelser af 1.600 skoler i Storbritannien. For når der arbejdes med Børnekonventionen lærer børn at argumentere for deres rettigheder, og det øger deres kompetencer til at deltage i demokratiske processer både i skolens liv og senere i samfundet. De bliver simpelthen mere velargumenterede og velartikulerede.

I Norden burde vi derfor sikre, at elever undervises i deres rettigheder. De nordiske lande har alle en skolelovgivning, der klart siger, at eleverne skal undervises i demokrati, medborgerskab og rettigheder, men lærerne underviser sjældent i menneskerettigheder eller børnerettigheder, og det afhænger ofte af den enkelte lærer, hvor meget der undervises i emnet.

Nordisk Råd har derfor taget initiativ til, i dialog med UNICEF, at foreslå, at de nordiske regeringer indfører én fælles børnekonventionsdag på alle skoler overalt i Norden. Første gang kunne være næste år den 20. november 2014. Dagen markerer 25-året for børnekonventionen og giver dermed et vigtigt fokus på demokrati, medborgerskab og rettigheder – i et børneperspektiv. Regeringerne i Norden burde tage teten og gå foran, når det gælder oplysning om konventionen. På denne måde skulle alle elever gerne opleve skolen som en velfungerende og meningsfuld institution, som sætter fokus på rettigheder og trivsel, og som inkluderer alle.

Lyt til børn og lær af dem

Mange frivillige organisationer og ngo’er gør et stort stykke arbejde for at involvere børn. De nedsætter f.eks. børnepaneler for at inddrage børn og sætte dem direkte i spidsen for nye initiativer. På den måde lærer børn yderligere at argumentere for deres synspunkter. Vi anbefaler derfor også, at de ungdomsparlamenter og ’politiker for en dag’ initiativer, som allerede findes rundt om i de nordiske parlamenter i højere grad fokuserer på Børnekonventionen.  Man kunne også forestille sig, at vi på én og samme dag afholdt ungdomsparlament i de nordiske lande, for at markere Børnekonventionen. Norden skal gå foran, når det handler om børn, demokrati og ytringsfrihed. Samtidig kunne det forhåbentlig bidrage til, at hæve valgdeltagelsen blandt unge på sigt.

Mange forbedringer har fundet sted de seneste 24 år. Men det ændrer ikke ved, at vi netop nu skal benytte momentum til at gøre mere for at sikre og forbedre børns rettigheder. Selv om det snart er 25 år siden, at konventionen blev vedtaget, må vi ikke glemme, at børn har ret til beskyttelse. Det står i konventionen, og den skal vi sikre, at børn til alle tider har kendskab til. Børnene skal vide, hvor de kan gå hen, hvis de føler sig misbrugt, og de skal vide, at de har krav på hjælp og støtte. Når det handler om information og oplysning, er skolen derfor et godt sted at begynde.