Tre unge piger står fokuseret med deres telefoner, men de tager ikke selfies eller sender snapchats. Deres arme flyver frem og tilbage, mens de ivrigt trykker på den røde, runde knap midt på deres telefoner. De klumper sig sammen og kigger på det første skærmbillede, der viser en rød, lang bygning med to mørke tårne, der danner baggrund for et mørkegrønt legehus og en rutsjebane.

De tager billeder af legepladsen Skydebanen, fordi det er et af de tre steder, hvor de bedst kan lide at færdes på Vesterbro i København. Pigerne deltager i den årlige demokratidag for Vesterbros 8.-klasser, der byder på seks workshops med rod i emnet demokrati. Demokratidagen er en del af et samarbejde mellem klubberne Vesterbro Ungdomsgård og Settlementet og bydelens folkeskoler, hvor eleverne på temadage fordyber sig i et særligt emne.

Skyd dit favoritsted

På workshoppen Tag del i din by skal eleverne finde tre steder, hvor de godt kan lide at være, og tre steder, hvor de ikke kan lide at være, i kvarteret. De skal fotografere de seks steder, og derfor vrimler grupper af teenagere rundt på Vesterbros gader og pladser og tager billeder.

»Vi har valgt Skydebanen, fordi vi synes, der er hyggeligt at være. Vi hænger altid ud der«, siger en af de tre piger, der alle går på Gasværksvejens Skole.

De har også taget billeder af herberget Mændenes Hjem, Halmtorvet og Mariakirken.

»Det er alle tre ret skumle steder, hvor vi godt kan føle os utrygge, især fordi det er steder, hvor narkomaner åbenlyst sidder og stikker sig i armen. Det kan vi ikke lide at se på. Vi har derfor valgt, at det er de tre steder på Vesterbro, hvor vi mindst kan lide at være«.

Pigerne har glædet sig til demokratidagen, der bliver holdt for andet år i træk. De synes, at det er en sjov opgave at skulle forholde sig til Vesterbro, fordi det tvinger dem til at reflektere over bydelen på en ny måde.

»Vi kan godt tage bydelen lidt for givet, fordi vi er vant til den. Vi bor og går i skole her, så det er fedt at tænke over, hvad der fungerer og ikke fungerer i den«, siger de.

Demokrati er også dannelse

Da pigernes telefoner er mættet med billeder, går de tilbage til Vesterbro Ungdomsgård. De bevæger sig mod hallens gymnastiksal, og undervejs passerer de en ophængt planche med seks overskrifter: »Politiker for en dag«, »Tag del i din by«, »Forhandling«, »Nu er det nok«, »Ungerådet« og »Ungehuset - Vesterbro Ungdomsgård«. Det er titlerne på demokratidagens seks workshops, hvor eleverne skal igennem to af dem i løbet af dagen. De har på forhånd fået lov til at ønske, hvilke fire workshops de helst vil på.

»Det er vigtigt, at eleverne selv vælger, hvilke workshops de vil deltage i. Ellers er der ingen pointe i at kalde det demokratidag«, siger Lise Hultengren, der er lærer på Tove Ditlevsens Skole, hvor hun underviser i dansk, engelsk og samfundsfag.

Lise Hultengren står for workshoppen Nu er det nok, der handler om kønsroller. Hun mener, at samarbejdet om demokratidagen giver eleverne mulighed for at arbejde med et emne på flere måder:

»Vi vil gerne sætte fokus på, hvor mange forskellige måder der er for aktivt at tage del i demokratiet. Som lærer kan det være svært at gøre dannelsesaspektet håndgribeligt for eleverne. Det her samarbejde er en måde, hvorpå vi som lærere kan arbejde med netop det gennem emnet demokrati«.

Hun peger også på, at demokratidagen er en sjælden lejlighed til at arbejde på tværs af bydelens skoler, hvilket er noget, både elever og lærere får noget ud af.

»Det giver meget at få sparring og andres syn på samfundsfagsundervisningen. Jeg synes, det er rigtig fedt som praktiker at høre, hvordan kollegaer arbejder på andre skoler«, siger hun.

Kære ungeråd

På workshoppen Ungerådet får eleverne til opgave at finde gode ideer til Københavns Kommunes ungeråd (Ungeråd KBH), der er de unges talerør til byens politikere. Ungerådet skal sikre, at de unge får mulighed for indflydelse på udviklingen i byen og indblik i den demokratiske proces. Det er derfor vigtigt, at de unge er bevidste om ungerådet og dets funktion.

Hver gruppe skal skrive de fem bedste ideer ned på en post-it og sætte dem på en blå plakat, de har fået udleveret. Ud af de fem ideer skal de vælge den bedste. Derefter skal de skrive et brev til ungerådets medlemmer, hvori de præsenterer deres forslag. Flere af grupperne har skrevet, at de gerne vil have flere vandposter på Vesterbro.

»Når vi hænger ud i byen, bliver vi hurtigt tørstige, vi er jo i voksealderen. Så køber vi en sodavand. Men det ville vi ikke gøre, hvis der var vandposter. Vi tror derfor, at færre unge ville købe sodavand, og flere ville blive sundere, hvis vi kunne få gratis vand«, siger en gruppe drenge og uddyber, at de synes, der burde være en vandpost ved hver skraldespand.

En gruppe piger er også i gang med at skrive et brev til ungerådet. I brevet foreslår de, at prævention burde være gratis, fordi det kan være dyrt for dem, der ikke har så mange resurser.

»Alle burde have mulighed for at være på prævention. Jeg tror, at færre ville blive ufrivilligt gravide, hvis alle havde mulighed for prævention«, siger en pige i gruppen.

Hun synes, det er sjovt at skrive brev til ungerådet: »Det er fedt, fordi vi får indflydelse. Dagen i dag viser os, hvordan vi netop kan få det, og hvad der skal til for at få vores ideer hørt«.

Hvad er godt ved klubben?

Unge elever flyver frem og tilbage mellem forskellige plancher, der alle har et spørgsmål. Eleverne er med i workshoppen Ungehuset, hvor de i grupper skal forholde sig til deres ungdomsklub.

Der er hængt fem plancher op. På hver af dem står et spørgsmål om ungdomshuset. Hver gruppe har fået sin egen farve post-it, som de skal skrive deres svar ned på og hænge op på planchen, hvorefter de skal rotere rundt, så alle grupper forholder sig til alle spørgsmålene.

På den ene planche står der med tyk blå skrift: »Hvad er godt ved klubben?« Der hænger over 20 post-its i fire forskellige farver, hvilket betyder, at fire grupper har været forbi og er kommet med deres bud på det positive ved klubben.

»Venskab uden for skolen«, står der på en rosa post-it. »Sjove temaaftener«, står der på en orange.

På en anden planche lyder spørgsmålet til de unge: »Hvis ungehuset havde åbent om fredagen, hvad skulle der ske?« Nedenunder har en gruppe elever skrevet: »Lektiehjælp, legobygningskonkurrence og overnatning«.

»Det kunne være sjovt at sove sammen. Det er ikke noget, vi normalt gør. I hvert fald ikke så mange sammen«, siger en af eleverne bag ønsket.

Workshop i forhandlingsteknik

I rummet ved siden af sker der noget helt andet. Der holdes workshop om forhandling, hvor eleverne skal diskutere og forhandle om forskellige hverdagsemner, for eksempel hvornår børnene skal være hjemme efter en fest. De deles op i to hold, hvor det ene hold spiller forældre, og det andet hold er børn.

»En forhandling er en proces. Sig ikke nej, før I ved, hvad modparten siger. Det lukker forhandlingen, hvis forældre siger nej på forhånd«, siger læreren, der varetager workshoppen.

Hun præsenterer tre forhandlingsråd på tavlen, som eleverne skal bruge i deres forhandling med den anden part. De skal eksempelvis være nysgerrige på modparten, stille hv-spørgsmål og dele den viden, de har.

Ifølge Lise Hultengren tror nogle elever, at demokrati kun handler om at stemme til folketingsvalget. Hun håber og tror derfor, at eleverne med demokratidagen får udvidet deres horisont og får blikket op for, hvordan man kan blive en aktiv del af demokratiet.

»Jeg har i min efterfølgende undervisning flere gange henvist til noget af det, der er foregået til demokratidagen, fordi det har kunnet bruges som en naturlig opfølgning i undervisningen i samfundsfag«, siger hun.

Belinda Lütz, der er projektansvarlig for demokratidagen, håber, at eleverne med demokratidagen får åbnet øjnene op for, at demokrati, medbestemmelse og medansvar ikke kun er for voksne. Men at de kan få indflydelse på deres egne omgivelser.

»Jeg håber, at demokrati og medindflydelse ligger mindre fjernt for eleverne, og at de går hjem med nysgerrighed og gåpåmod i forhold til at få indflydelse på Vesterbro«, siger hun.