Som det fremgår af undertitlen, er bogen tænkt som en oplæsningsbog for børn, som skal starte i skolen, og af forordet fremgår det, at fortællingerne i bogen henvender sig til børn fra fem-ni år. Målgruppen for bogen er både lærere, pædagoger, forældre og bedsteforældre, som har relationer til skolestartere, skriver forfatteren.

Bogen er bygget op i kapitler, 28 i alt, med titler som "Mig og min familie", "Hvorfor skal man egentlig gå i skole?", "Lugtende ostemadder" og "Jeg lærer en masse".

Indholdsmæssigt handler kapitlerne om "at starte i skole" og "at være barn i dag", skriver forfatteren i forordet, og det er bestemt mit indtryk, at hun lykkes med at præsentere en verden, som de fleste børn kan relatere sig til. Både noget, der er rart og svært, sjovt og trist.

Det er Noah på syv år, som er fortæller, og det er en rigtig god ide at lade barnet fortælle, men jeg oplever flere gange en diskrepans mellem barnets perspektiv og den brugte retorik. De oplevelser og tanker, der udtrykkes, mener jeg sagtens kan genkendes og forstås af børnemålgruppen, men for mig er det forstyrrende, når Noah udtrykker sig for formfuldendt. Så bliver han for voksen, og fortællingen bliver utroværdig.

Hertil må så siges, at forfatteren i øvrigt er meget bevidst om det sprog, der benyttes. Det fremgår af bogens arbejdsmateriale. Her forklarer hun generelt betydningen af højtlæsning og kommer med gode og kloge råd til den, der læser for børnene.

Herudover fremgår det, at der til hvert kapitel er opmærksomhedsfelter som temaer og spørgsmål, talemåder, samtaleord, sammensatte ord, svære ord, antonymer og synonymer og begreber. Her er der i den grad fokus på sproglig opmærksomhed og begynderlæsningsstrategier med gode og konkrete råd, så børnene bliver sprogligt stimuleret, mens de taler om Noah og fortæller om deres egne oplevelser.

Efter min mening er der mange gode kvaliteter i dette materiale.