Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Lær om kultur - ikke om indvandrere

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra at have haft et samfund bestående af mange forskellige kulturelle sub-grupper, inddelt ud fra køn, alder, social baggrund, uddannelse, arbejde med meget mere, har vi i dag kun to kulturelle grupperinger: 'os' og 'de andre'.

Indvandrere er i vidt omfang blevet begrundelsen for at tilegne sig viden om andre kulturer (musik, mad og mavedans - ih, hvor er det eksotisk!). Nogle synes måske, det er positivt - personligt synes jeg, det er dybt betænkeligt.

Lad mig give et par eksempler - selvom nogle af dem stammer fra musikkens verden, så afspejler de tendenser, processer og holdninger, som findes generelt:

For 12 år siden tog jeg til Holland for at studere musiketnologi. Studiet handlede om de ikke-europæiske musikkulturer, som jeg intet havde hørt om fra mit studie her i landet. Musikken var altid i centrum - det handlede ikke om indvandrere, om 'den anden' kultur i vores nyoprettede tokulturelle samfund.

Efter fem år i Holland kom jeg hjem med illusionen om, at verdensmusikkens popularitet og den generelle internationalisering ville skabe interesse for viden om andre kulturer. Men realiteten var en anden. Verdensmusik og etnisk musik er et udefineret samlebegreb, som omfatter alt det, som lyder anderledes. Når jeg i dag inviteres ud for at undervise eller foredrage, er hovedargumentet for at invitere mig tilstedeværelsen af nogle få hundrede tusinde indvandrere i landet!

At musikken skulle have en egen værdi - det, som er grundlaget for oplevelsen af ligeværd - virker på mange som nærmest absurd. Hvor argumentet for at inddrage andre kulturer i undervisningen i Holland aldrig handlede om indvandrere, er det næsten altid grunden i Danmark.

Sidste år gennemførte jeg en større spørgeskemaundersøgelse blandt elever på to københavnske gymnasier. Blandt andet vedrørende deres holdning til musik fra andre kulturer - dels den afrikansk-latinamerikanske musik, dels musik fra de store indvandrerområder. Jeg spurgte desuden om deres erfaringer med den slags musik i løbet af folkeskolen og gymnasiet.

Ud af de næsten 400 besvarelser havde kun 21 oplevet musik fra indvandrerområderne præsenteret i skolen, og det var altid gennem elever med relationer til de pågældende områder.

Modsvarende havde cirka halvdelen oplevet afrikansk trommemusik eller samba.

Én ting er at inddrage elever, når de vides at have en viden om en speciel genre - det være sig jazz, rap eller indisk filmmusik. Men at både initiativ og hele indhold skal komme fra eleven, sender flere beklagelige signaler. For det første bliver vi afhængige af den enkelte elevs tilfældige viden. Dernæst kommer elevens status i klassen til at spille en rolle. Endelig mangler den neutrale autoritet, som lærervalget trods alt signalerer.

Vi siger faktisk, at emnet ikke har selvstændig status nok til at berettige til inddragelse i undervisningen.

Som tredje og sidste eksempel følger en parallel situation: vores holdning til sprog - fremmedsprog og modersmål.

Det betragtes generelt som en positiv kompetence at kunne flere sprog. Men hvor finder vi en tilsvarende holdning til det, vi omtaler som modersmål?

Da jeg var lille, var jeg misundelig på min fjerne fætter, fordi han voksede op som tosproget (dansk-fransk). Jeg havde lært, at når man blev opdraget tosproget, lærte man et tredje sprog lettere.

Hvorfor betragtes det så i dag som et problem med de tosprogede elever? At der kan være store sproglige problemer blandt unge med indvandrerbaggrund, skal jeg være den første til at bekræfte. Men hvis vi vil ændre på det forhold, er det vigtigt at vide, hvad der er virkning, og hvad der er årsag. Det handler ikke om de to sprog, men om en dårlig sprogudvikling - i begge sprogene.

Vores måde at afspejle kulturelle hierarkier i forskellige fag og generelle holdninger er medvirkende til at understrege todelingen i samfundet i stedet for at erindre os om forskelligheden i hver af de to kulturelle blokke og ligheden på tværs af blokkene.

Giv dog eleverne en stolthed ved de sprog, den musik- og kulturhistorie, som de kommer med. Det handler trods alt også om andet end undertrykkelse og vold - mad, musik og mavedans. Det er vigtigt af og til at fortælle om disse kulturer isoleret fra indvandrergruppen, så alle lærer, at man godt kan lære noget om de lande og kulturer helt neutralt.

Mag.art. DAMES, Sydjysk Universitetscenter.