Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kære kollegaer, tak for et godt samarbejde såvel i det daglige arbejde for at få skolen til at fungere som i de mange debatter om den pædagogiske nytænkning, som er nødvendig i et stadigt ændrende samfund.
Efter ti år som lærer har jeg fundet ud af, at det er rarere at arbejde uden for skolen. Jeg gider ikke mere forsvare mig til højre og især til venstre.
Jeg glædede mig til at blive lærer. Dengang var der ikke noget, der hed U-, F- og Ø-tid, jeg tog på en masse spændende kurser uden for skoletid, jeg arrangerede fodboldturneringer mellem klasserne i frikvartererne med videre. Dog synes jeg, det var træls, at der sad nogle og hang lidt med næbbet og kun gjorde det, de var ansat til. Så da afstemningen om UØF-tid var på dagsordenen, stemte jeg ja.
I dag fortryder jeg. Jeg har siden næsten ikke kunnet få et kursus, og så gider jeg heller ikke arrangere fodboldturneringer i frikvartererne med videre. Der er samtidig blevet en større surhed blandt forældre og politikere om mit/vort arbejde.
Man er misundelig på mig. Jeg kan sagtens undervise mere, mener mine naboer, når jeg sådan kan tage ned til hallen tre-fire aftener om ugen. Men nej, det orker jeg ikke. Jeg kan godt lide børn og unge, det er derfor, jeg er blevet lærer, og jeg er godt nok engageret i det frivillige ungdomsarbejde, men ikke tre-fire gange i ugen. Mine naboer tror, at hver gang jeg kører fra min dør, så er det til det frivillige, også når jeg tager ud på skolen til de åndssvage forældre til forældremøder, konsultationer med mere.
Når jeg skriver åndssvage forældre, så mener jeg, at de mangler mere og mere ånd. Populært sagt findes der ikke så mange dårlige elever, men et hav af dårlige forældre.
De klager over, at deres børn ikke lærer nok. Prøv engang, som jeg gjorde det sidst, da der var åben hus på skolen, at spørge eleverne om, hvor mange der har husket at øve sig (i sidste tilfælde var det diktat). Jeg havde 12 elever ud af 20, som ikke havde lavet lektier. Jeg fortalte eleverne, at jeg tit i avisen og tv fik at vide, at jeg ikke lærte dem nok, men at det faktisk også var deres forældres opgave. I skulle have set forældrene - jeg kunne simpelt hen ikke fåøjenkontakt med nogen af dem. Slet ikke dem, der også mener eller føler, det er skolens ansvarsområde at opdrage eleverne til, at når de kommer hjem fra skole, gør de det, far og mor siger!
Jeg underviser i matematik og idræt, og fy for den lede, nu er forberedelsestiden langt mere end det, jeg får tildelt - men jeg har kunnet lide det, indtil jeg forleden så Venstres politiske ordfører udtale, at når man havde haft matematik i 10 eller 15 år, så behøvede man ikke så meget F-tid. Jeg troede, jeg stadigvæk skulle forny mig og lære eleverne noget. Hvis jeg underviste dem som for ti år siden, så ville de ikke lære så meget, som jeg lærer dem i dag.
Der er nogen, der udtrykker, at mere F-tid ikke nødvendigvis giver mere kvalitet. Privategoistisk synes jeg, det er i orden, at vi ikke skal have F-tid og så undervise 37 timer om ugen, men så skal vi også slippe for forældremøder, konsultationer, opsyn med eleverne i frikvartererne (ja, der skal ikke være frikvarter, det er spildtid, for her behøver vi så ikke at tale om den enkelte elevs ve og vel og pædagogisk udvikling), lejrskole, kurser, pædagogisk råd. Min egoisme går kun på tiden, jeg ville nok hurtigt mangle kvaliteten i det faglige arbejde som det at være underviser.
I øvrigt er jeg også træt af altid at have fri i de dyre ferieuger, når eleverne alligevel bliver hevet ud af undervisningen, fordi deres forældre kan holde fri to uger før og få samme ferietilbud 40-60 procent billigere. Kunne kommunerne ikke lave en organiseret rotationsordning, så efterårsferien og vinterferien kunne variere inden for for eksempel perioden 15. januar til 15. marts, og samtidig rykke sommerferien og den tvungne afspadsering hen til den varme periode midt i juli og august.
Nu er dette jo en afskedstale, så hvorfor komme med en ønskeliste. Men I skal vide, at der er kommet én mere ud af folkeskolen, der til stadighed vil kæmpe for en bedre skole. Jeg har tre børn, som endnu ikke er begyndt i skolen, og som det ser ud i dag, kommer de der heller aldrig. Ikke fordi I gør jeres arbejde dårligt, men folkeskolen har for dårlige vilkår.
Rigtig god arbejdslyst fra jeres kollega.
Var lærer på en folkeskole