Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Paratviden, den skal vi have mere af. Det er indtrykket af den politiske overfladedebat, dér hvor politikere mere markerer sig selv end skaber relevante uddannelsespolitiske markeringer. Jeg kalder ikke kun debatten overfladisk, fordi den ikke har nogen særlig tæt forbindelse med de uddannelsesreformer, deres indhold, intentioner og konsekvenser, som nu er i gang. Jeg gør det også, fordi selve begrebet paratviden er ubrugeligt, uden at det bliver afklaret nærmere, både pædagogisk og indholdsmæssigt.
Det værste ved begrebet er, at det dækker over en masse, jeg egentlig helst vil være fri for. Hvad jeg dog ikke husker af telefonnumre, årstal, navne på ligegyldige offentlige personer og begivenheder, uden at jeg vinder hverken i Trivial Pursuit eller i Jeopardy.
Men paratviden dækker også over en hel del, jeg gerne ville kunne ryste op med uden tøven. Hvorfor i himlens navn kan jeg ikke bare installere nye programmer, lave slalomløb mellem tasterne på min pc eller lægge nye numre ind på min mobiltelefon uden først at kigge i manualen eller, allerhelst, have min søn i nærheden. Her mangler jeg, og sikkert også de, der offentligt ytrer sig i denne sag, et par kilo paratviden.
Så længe paratviden som her er en privatsag, kan det jo være lige meget, men på det seneste er det blevet udråbt som et offentligt problem. Og så skal man kunne se principielt på det, så man kan forholde sig praktisk til det, det vil sige pædagogisk og didaktisk, og ikke bare score nemme moraliserende point.
For at nå dertil må man skelne mellem, om paratviden bare er noget, der er parat i vores hoveder, eller om den gør os parate til at handle fornuftigt. Er paratviden det første, så er det en statisk sum af kendsgerninger, som ikke har flyttet sig siden Ruder Konges tid, men som nogen har glemt. Og for at få den ind under huden og hjerneskallen vil, synes mange at mene, en særlig pædagogik være nødvendig. En slags specialundervisning i at klare Pisa-test, så Danmark ikke mister anseelse.
Er paratviden det sidste, adskiller den sig ikke fra anden viden, og den vil derfor ikke kræve anden pædagogik. Men da verden ændrer sig, hurtigere end min paratviden kan følge med til, så vil det naturligvis ikke kun være den samme paratviden, mine børn og deres børn skal have. Og pædagogikken skal derfor, måske mere end noget andet, give dem paratviden om, hvordan de selv søger, opdaterer og vurderer de informationsmængder, de skal omdanne til viden, der gør dem parate til at agere i en verden under forandring.
Man kunne godt vælge at kalde paratviden noget andet, for at den viden, der er parat, ikke forveksles med den, der gør os parate. Basalviden, grundviden, basisviden, fundamentalviden? Måske. Men jeg tror, det er bedre at bruge det ord, der findes, og så bruge det offensivt til at markere, hvad man præcist mener. Viden, der gør os parate.
Den viden, som har den funktion, er af mange slags. En del er gammel og forældes ikke. At den er glemt, er ikke godt. Og det skal der gøres noget ved, for den er stadig nødvendig viden om sprogets opbygning, viden om naturens gang, viden om steder på kloden, viden om historie. Men det kræver ikke særskilt pædagogik at få den på programmet, men omprioriteringer af eksisterende pædagogik. Dertil noget så simpelt som nye materialer, så landkort ikke længere viser, at dér ligger Leningrad, Rhodesia og andre steder, der ikke findes mere. Nakskov ligger heldigvis nogenlunde fast.
Men først og fremmest er der forskellig slags ny paratviden, som en moderne verden kalder på viden om biologi og krop (fedme, røg, hiv), viden om teknologi og natur (forurening, miljø), viden om global geografi (Irak), viden om fremmede kulturer og religioner (naboen). Og så al den gamle paratviden, der giver os sammenhæng i livet set fra vores hjørne af kloden dansk historie, litteratur og sprog som en del af Europa og verden.
Den er ret beset også ny. For den paratviden, jeg fik med mig om de forhold, gør mig parat til at handle i en verden, hvor Danmark er noget helt for sig fra Gorm til Margrethe og kan klare sig uden for resten af verden. Er det, hvad vores elevers paratviden skal hjælpe dem til?
Professor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet
Læs mere på folkeskolen.dk efter kommentaren
