Hele Danmark inklusive undervisningsministeren var ved at få kaffen galt i halsen, da Politiken for nylig kunne afsløre, at gymnasieelever ikke ved, hvor Nak­skov ligger. Den paratviden, som mange forbinder geografi med, men som allerede blev frarådet med Den Blå Betænkning i 1960, var eleverne ikke i besiddelse af. Men geografi anno 2003 er ikke Jeopardy. Indlæring af navnestof indgår godt nok som en naturlig del af geografiundervisningen, men det er ikke det, der karakteriserer faget og giver det identitet.

Geografi som skolefag handler om elevernes nære og fjerne omverden i bogstaveligste forstand. Her får eleverne kendskab til og lærer navnene på verdensdele, lande, byer med mere på kort og globus. De tilegner sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik.

Men skal disse mål nås, må geografiundervisningen have bedre forhold i folkeskolen. Ikke alene er elever bedre rustede til at forstå og mentalt bearbejde abstrakt geografisk stof, når de går i niende klasse, end når de går i ottende. Der er også så stor fokus på prøvefagene, at geografi indirekte blev nedprioriteret med det seneste folkeskoleforlig, hvor biologi kom med i niende klasse og gjort til prøvefag, så geografi er det eneste naturvidenskabelige fag, der ikke er i niende klasse, og som der ikke er afsluttende prøve i. Nu er prøven i sig selv ingen garanti for, at eleverne lærer mere. Men det er ikke kun blandt eleverne, at geografi får lavstatus. Også blandt lærerne spores en manglende interesse for faget. Undersøgelser har vist, at selv om der er nok uddannede folkeskolelærere med geografi som linjefag, er det under 40 procent af dem, der underviser i faget, der har det på linje. Det giver en dårlig garanti for en fagligt velkvalificeret undervisning.

Skal den tværfaglighed, som faget natur/teknik er udtryk for, videreføres til undervisningen i naturfag, må fagene ligestilles på de ældste klassetrin. Natur/teknik-undervisningen er en del af grundlaget for den undervisning, der videreføres i naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Det vil derfor ikke være at satse på et enkelt fag, hvis man gør geografi til et prøvefag, og heller ikke, hvis geografi kommer med i niende klasse. Det vil blot fortsætte den ligestilling, som er i natur/teknik-undervisningen og som folkeskoleforliget også lægger vægt på.

En ligestilling af fagene på niende klassetrin og med hensyn til karakterer og prøve vil også være i tråd med tankerne bag Undervisningsministeriets udviklingsprogram: »En skole i bevægelse«, hvor man vil afdække konsekvenserne af et »samarbejde mellem overbygningens naturfag, herunder sammenhænge mellem fagområderne biologi, geografi og fysik/kemi«.

Som prøveform i geografi ville projektopgaven være oplagt. Ved hjælp af logbogsystem kan eleverne sammen med deres lærer til stadighed opsamle det gennemarbejdede stof, så eleverne ved undervisningens afslutning i en projektopgave kan fremvise deres kendskab til geografis mange sider, og samtidig sikres det, at undervisningens faglige slutmål indgår i evalueringen.

Det er allerede nu muligt at lade geografi indgå i den afsluttende projektopgave i niende klasse, men med den status, faget har blandt ikke-geografer, får faget ikke den plads, som det fortjener.

Geografforbundet vil derfor fastholde ministeren på, at der indføres prøve i geografi, og arbejde for, at der indføres geografi i niende klasse, så faget får større status blandt elever, og der ansættes fagligt velkvalificerede lærere til at undervise i faget.

Henrik Nørregård er formand for Geografforbundet og lærer ved Østre Skole i Svendborg