Pædagogisk ledelse er en mangeartet størrelse, som ikke blot kan defineres ved nogle enkelte specifikke tiltag, og det følgende er ikke et forsøg på at give et entydigt svar på, hvordan man bedriver pædagogisk ledelse. Men inspireret af artiklen i Folkeskolen nummer 37 om skolelederens deltagelse i undervisningen vil vi gerne fortælle lidt om vores erfaringer.

Vi mener, at skolelederen er nødt til at begive sig ud i klasselokalet for at være i stand til at være en troværdig sparringspartner og for sammen med lærerne at kunne etablere den dialog om skolens opgaver, der er afgørende for en bæredygtig udvikling. Man kan opregne mange gode grunde til at fastholde, at skolelederen skal være læreruddannet - et andet aktuelt debatemne - men i denne del af den pædagogiske ledelse er det ikke kun en god idé, det er en afgørende forudsætning.

Så hvis man mener, at skoleledelse primært handler om noget andet, behøver man sådan set ikke læse videre.

Pedersborg Skole er en folkeskole i Sorø med 45 lærere og 520 elever. Vi har en traditionel ledelsesstruktur med en skoleleder, en viceinspektør og en skolefritidsordningsleder. Hertil kommer en fuldtidssekretær. Decentraliseringsgraden i kommunen er høj, idet den enkelte skole har det fulde ansvar for skolens samlede budget og administration. Med det ansvar følger en udstrakt frihed til at disponere på alle områder - en frihed, der giver mange muligheder, men også mange opgaver. Vi har altså ikke specielt gunstige vilkår for at koncentrere os om pædagogisk ledelse. For os handler det ikke om at finde tiden til pædagogisk ledelse. Hvis pædagogisk ledelse virkelig er vigtig, er det uundgåeligt at prioritere opgaven i dagligdagen.

Her på skolen deltager skolelederen hvert skoleår i cirka fire lektioner hos hver lærer. Nyansatte og især nyuddannede lærere får lidt flere besøg, men også hos andre lærere kan der aftales opfølgende besøg. I begyndelsen af skoleåret lægger vi en plan for besøgene i første halvdel af skoleåret, og omkring jul planlægges sidste halvår. Lærerne opfordres til at give et bud på, hvor og hvornår de ønsker skolelederens deltagelse i undervisningen, og herefter modtager lærerne en opgavebeskrivelse fra lederen, som for eksempel kan se således ud:

»Formålet med besøget er at få et øjebliksbillede og et indtryk af atmosfæren i klassen med særlig fokus på samspillet mellem dig og eleverne. Jeg er ligeledes interesseret i at iagttage elevernes optagethed af det, der foregår, og at se, hvordan du griber din undervisningsopgave an.

Efter mit besøg og gerne i umiddelbar forlængelse heraf ønsker jeg en snak med dig om undervisningens forløb (hvad gik godt/skidt, forløb undervisningen som planlagt, fik eleverne det ud af undervisningen, man kunne forvente etc.).

Det er vigtigt, at det som udgangspunkt er dig, der giver dit bud på forløbet, og ikke mig, der bedømmer, selv om jeg selvfølgelig også vil kommentere det, jeg har set.

Hvis du har mulighed for at hæfte nogle ord på, hvordan den undervisning, jeg har overværet, hænger sammen med din årsplan samt skoleårets indsatsområde om målfastsættelse og evaluering, vil vi også tage denne vinkel op (disse emner vil være centrale ved team- og medarbejdersamtaler).

Nu er undervisning jo en mangeartet størrelse, og måske er lige præcis det, jeg overværer, helt atypisk. Det er et forhold, jeg nok skal være opmærksom på«.

Det er vigtigt, at alle - også eleverne - ved, hvorfor skolelederen er til stede. Ligeledes er det væsentligt, at læreren får feedback hurtigt efter klassebesøget, og så er det vigtigt, at vi tør bringe vore erfaringer videre ved også at følge op på besøgene ved teamsamtaler og i andre relevante fora som for eksempel skolens pædagogiske udvalg.

Og så kan man måske spørge til sidst: Har en travl skoleleder virkelig tid til at bruge tre-fire timer årligt på at følge den enkelte lærers undervisning og efterfølgende drøfte den med ham? Selvfølgelig har man det. De vigtigste opgaver finder man altid tid til.