For kort tid siden blev der offentliggjort en undersøgelse om ledere og ledelse i det private erhvervsliv i Danmark.

Undersøgelsen, der blev omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen den 8. september, viste, at cirka 25 procent af lederne var, hvad man kaldte underskudsledere. Det er ledere, der har det så svært, at de har nok at gøre med lige netop at klare dagen og vejen som leder. De har ikke overskud og tid til at tænke på udvikling, coaching og kompetenceudvikling i forhold til deres medarbejdere.

Ja, de har opgivet troen på, at det overhovedet kan hjælpe. De har ej heller overskud til at tage vare på sig selv. De holder fast i bordkanten og klarer med nød og næppe den daglige ledelsesindsats. Sagen er her sat på spidsen, men det er alarmerende, at der er tale om en så stor procentandel af lederne.

Lad det være 25, 20, 15 eller ti procent. Det er fortsat mange og for mange. På den anden side af denne mønt er der omkring 25 procent af medarbejderne i disse virksomheder, der er uden ledelse eller har dårlig ledelse. Det er sat på spidsen, men også det er alvorligt.

Undersøgelsen drejede sig ikke om folkeskolen. Men hvad nu hvis man foretog en tilsvarende undersøgelse for offentlige ledere eller specifikt for kommunale skoleledere: Hvad ville en sådan undersøgelse så vise? Er vi her gode nok til at tage vare på de ledere, der er dårlige, og som ikke har det godt? Husk på, at der er ledere, der har ansvaret for de 25 procent af lederne, og disse ledere, må vi sige, har svigtet. En leder har en leder. Det har en underskudsleder også. Hvad gør de? Hvordan håndterer man disse situationer?

Det er negativt at tale om dårlig ledelse. Jeg gør det sjældent, men jeg kan se, at vi bliver nødt til at konfrontere os med fænomenet dårlig ledelse, eventuelt og helst i forbindelse med at vi rundt omkring i kommuner, virksomheder, skoler sætter ord på ledelse, sætter ord på, hvad vi mener med ledelse: Hvad er ledelse? Hvad er god ledelse? Og hvad er den gode leder? Og heroverfor: Hvad mener vi med en god medarbejder. Gør man det, så vil man dermed også komme til at tale om, hvad det modsatte er: Hvad er ikke-ledelse? Hvad er dårlig ledelse? Hvad er uacceptabel ledelse? Og her vil man nok finde ud af, at dårlig ledelse ofte ikke, så at sige, er aktiv dårlig ledelse med chikane, overgreb, en række fejldisponeringer, men snarere simpelthen er fravær af ledelse.

Undersøgelser viser, at når medarbejdere siger deres job op og forlader en virksomhed, så er det typisk en dårlig leder, der er årsagen og ikke en dårlig virksomhed i bred forstand.

Medarbejdere ønsker ledelse. Det gælder også folkeskolens medarbejdere, vil jeg påstå. Når en del medarbejdere rundt omkring så alligevel udviser en skepsis over for ledelse og ledere, så kan det jo skyldes, at de ikke har mødt en rigtig god leder og det, de har mødt af dårlig eller halvdårlig ledelse, ja, det har de ikke særlig meget respekt for.

Derfor er god ledelse også et vigtigt rekrutteringsanliggende. Medarbejdere søger ikke så let hen til de institutioner og skoler, hvor der er en dårlig ledelse. Mennesker ønsker sig gode ledere. Ja, gode medarbejdere efterspørger, også i dagligdagen, god ledelse, fordi det er forudsætningen for, at deres arbejdsplads fungerer godt. Ledelse er noget, der foregår mellem mennesker. Ledelse indebærer kontakt eller dialog mellem mennesker. Og ledelse indebærer, at man på den ene side taler om visioner, mål og resultater og på den anden side om veje, midler og handlinger, der fører frem til resultater, mål og visioner. Det er mere kompliceret end som så, men dette indgår under alle omstændigheder i det fænomen, vi kalder ledelse.

Vi må bestandigt arbejde med ledelse. Vi må formulere, hvad vi vil med vore skoler. Vi må finde ud af, hvilke krav dette stiller til de rum og til de partnere, der skal være til rådighed, og som man skal arbejde sammen med. Og vi må definere, hvilke krav dette stiller til medarbejdernes og ledernes kompetencer. Og så må vi arbejde med at tilvejebringe og udvikle disse kompetencer. Det drejer sig om medarbejder- og lederudvikling. Det drejer sig om uddannelse. Det drejer sig om samtaler.

Og sidst, men ikke mindst, drejer det sig om vågenhed og bevidsthed hos den enkelte kommunale politiker, embedsmand, folkeskoleleder og de enkelte medarbejdere og forældre.