To 11-årige drenge fra en københavnsk fritidsklub meldte sig, da Børneradioen efterlyste børn, der havde erfaringer med at blive slået af større børn. Hvad børnene ikke vidste, var, at de tre store drenge, som de 11-årige i deres første samtale med Danmarks Radio nævnte som deres plageånder, i al hemmelighed sad i studiet ved siden af. Udsendelsen kommer hurtigt til at gå ud på, at drengene - mere eller mindre mod deres vilje - skal svine deres plageånder til. Med studieværterne som indpiskere nødes de blandt andet til at kalde de store drenge nogle dumme svin og nogle narrerøve.

I udsendelsen bliver der uafbrudt stillet lukkede spørgsmål, og hvis børnene ikke svarer det, studieværterne ønsker, svarer de selv. De gør, hvad de kan for at gøre det hele mere dramatisk og for at oppiske en hadefuld tone, samtidig med at det hele foregår i en 'det hele er jo bare for sjov'-stemning.

Under påskud af at hente sodavand til børnene går værterne ud. De går, uden at børnene kan høre det, ind til 'de store' i nabostudiet. Værterne fniser højlydt af deres sammensværgelse over for 'de små', og de er i høj grad med til at støbe kuglerne til 'de store's vrede og hævntørst.

Studieværten: Det er jo faktisk sådan, at de to små, de kan ikke høre, at de store er her. De ved det ikke endnu. De ved ikke, at de får prygl efter radiotid.

De to grupper sættes systematisk op mod hinanden, og det lykkes da også efterhånden at få en del perfide kommentarer om hinandens kroppe og udseende - og andre sårende forhold. Til stor overraskelse for de små lukkes de tre store til slut ind i deres studie. For åben mikrofon begynder de store nu at slå løs på de små, lægge dem ned og hive bukserne af dem, mens tumulten kommenteres som en sportsbegivenhed.

Efter udsendelsen blev de to grupper børn sendt tilbage til deres fritidsklub i samme taxa, efter at studieværterne på kort tid havde 'sørget for, at de blev gode venner igen'. Først da de to 11-årige kom hjem og hørte båndet af udsendelsen, blev de klar over, hvad de havde deltaget i. Det havde været en chokerende oplevelse, at nogle voksne, som man havde haft tillid til, i den grad havde misbrugt den tillid. Og det var helt klart ikke børnenes budskab, der kom ud, og både forældrene og skolen har måttet bruge en del tid på at 'feje op'.

Jeg vender mig ikke mod, at tonen i denne udsendelse er frisk og sprogbruget ungt. Jeg vender mig heller ikke imod, at man leger med genrerne og blander fiktion og dokumentar i en hurtig og underholdende form. Det fænger hos målgruppen, og det er, som det er. Men udsendelsen er et godt eksempel på, at journalistiske medarbejdere har lagt historien og konklusionen fast på forhånd og gennemtvinger denne over for de forsvarsløse interviewede. Når manipulationen desuden foregår over for børn i et så velplanlagt bondefangeri, er det bare endnu mere etisk angribeligt.

Bortset fra behandlingen af de 11-årige - og i den forstand også de store drenge - kan man stille sig selv spørgsmålet, hvad Børneradioen ville med denne udsendelse. Hvad var budskabet, og hvad skulle de unge lyttere have ud af at lytte? Skulle det opfattes som skæg og fiktion, eller skulle noget af det tages for pålydende? Hvilke af de udsagn, studieværterne fyrede af, var ærligt ment? Det var i hvert fald ikke klart for børnene i studiet. Gad vide, om det var klart for lytterne, hvad studieværterne mente!