Sanserne udtørrer, og kroppen visner, mens den teknologiske speeder er i bund. Det Digitale Danmark er på vej, og der er rift om pladserne i overhalingsbanen. Imens sidder børn og unge rådvilde og alene foran skærmen. Forladt af de voksne, der har overladt al ansvar til teknologien.

Den daglige propaganda fra industri og politikere, der anbefaler computere i dåbsgave og forlanger IT-færdigheder af børn i 3. klasse, overser det faktum, at enhver teknologi har en bagside. Et indbygget uheld. Som Tjernobyl, Challenger og Titanic.

Computere og Internet er ikke kun frihed, fest og farver. Der er også negative konsekvenser. Dilemmaer, der skal frem i lyset, så vi kan forberede os og komme eventuelle skader i forkøbet. Vi mangler i høj grad en etisk debat om det moderne samfunds elektroniske eventyr.

Et eventyr, hvor skærmen er medium for snart sagt alle former for erfaringer. Overalt i samfundet sker mødet mellem mennesker via en skærm. I skolen og i hjemmet, i arbejdslivet og i fritiden. Med fare for både tab af personlig identitet, opløsning af sociale fællesskaber og demokratiets undergang.

Børns identitet udvikles gennem mødet med andre mennesker og gennem udvikling af sproget. Men Internettet fremmer ikke udviklingen af hverken sprog eller personlighed. E-mail er for eksempel en blanding af talt og skrevet sprog, der usynligt påvirker adfærd og dagligdag. Det er let og hurtigt og kræver derfor også et hurtigt svar. Det er her og nu. Eleven vænner sig til sjuskefejl, når der ikke er grund til at rette. Eller man kommer til at fortryde et elektronisk brev, der blev sendt i et ophidset øjeblik. Samtidig erstatter computeren den håndskrift, der indtil nu har været med til at forme den enkeltes personlighed.

Hurtigt sprog bliver præget af korte sætninger. For at spare tid bruger vi tegn dannet af de taster, der ikke er bogstaver, til at udtrykke humør eller følelser. For om muligt at spare endnu mere tid opfinder vi standardsætninger og bruger hvert ords begyndelsesbogstav til et akronym, et nyt og kort ord. Der er stave- og grammatikkontrol og ordbøger, og det meste foregår på engelsk, så æ, ø og å langsomt forsvinder. Også hjernen sløves, når den ikke arbejder.

Tab af identitet får et yderligere nøk i Internettets chat-rooms og rollespil, hvor det er muligt at kommunikere anonymt med hvem som helst, hvor som helst og om hvad som helst. En venne- og ansvarsløs drøm uden tid og rum. Børn, der har haft computere på værelserne, siden de var små, kan få deres opvækst slået i stykker, fordi de ikke kan etablere og fastholde sociale relationer. En parallel eksistens uden smerte, der senere kan slå over i ludomani og dyb afhængighed.

I den virtuelle verden har fordybelsen trange kår. Utålmodighed og stress næres, når nysgerrighed og begær kan blive tilfredsstillet på få øjeblikke. Refleks erstatter refleksion, og når vi formålsløst zapper rundt på Nettet, zapper vi også formålsløst rundt i livet. I et håbløst forsøg på at skabe overblik i den syndflod af oplysninger, der vælter rundt i cyberspace. Hvad er sandt, og hvad er falskt i en verden, hvor man kan rette, tilføje, fjerne og flytte rundt på tekster og billeder.

Computeren blev ikke skabt som hverken et redskab til indlæring eller legetøj. Computeren er i bund og grund en regnemaskine og et lagermedie, der oprindeligt blev udviklet til krigsførelse. I dag er computeren et medie, der sætter individualiteten i frigear, og som derudover har store fysiske konsekvenser. Det ensformige arbejde ved skærmen får øjnene til at løbe i vand, belaster og fejludvikler børnenes bløde knogler og giver smerter i ryg, arme, nakke, muskler og håndled. Livet leves siddende, og andelen af overvægtige vesterlændinge stiger, selvom kroppen er skabt til bevægelse.

Vi hverken kan eller skal afvise de nye teknologier, men vi bliver nødt til at vurdere, hvordan de bedst kan anvendes i menneskets tjeneste og på sådan en måde, at mennesket selv bevarer kontrollen.

Den franske filosof Paul Virilio udtrykker det meget præcist, når han siger, at uden frihed til at kritisere teknikken er der heller ingen tekniske fremskridt.

Informations- og kommunikationsteknologi udvisker grænser og ophæver afstande. Hvis erfaringer kun stammer fra forprogrammerede computere, bliver det kun klimaet, smagen og graden af mæthed, der minder det enkelte menneske om sig selv.

Man kan endnu ikke nyde en digital ostemad på afstand.

Redaktør på fagbladet 'Ingeniøren'