I Folkeskolen nummer 25/26 har lektor Erik Håkonsson i 'Tilbage til Søren og Mette' nogle betragtninger om 'læsning af enkeltord . . . et af omdrejningspunkterne i læsedebatten'.

Han skriver: 'Læsning af enkeltord adskiller sig fra læsning af sammenhængende tekst derved, at enkeltstående ord ikke formidler et budskab, ikke giver læseren mulighed for at anvende sin fornuft, sin forudseenhed, sit kendskab til, hvordan sprog bygges op, eller sin foregribende tænkning, forforståelsen'.

Sandt er det, at læsning af enkeltord ikke er det samme som læsning af sætningsformet tekst, men det er ved årtusindskiftet lidt for flot at kalde læsning af enkeltord for 'et omdrejningspunkt i læsedebatten'. Få må de være, der er i tvivl om, at sikker og hurtig ordlæsning er særdeles betydningsfuld for (al) anden læsning. Derfor er det på kanten af læseteoretisk urimelighed, men først og fremmest læsepædagogisk uhensigtsmæssigt, at Erik Håkonsson med sin udmelding synes at ville sende et klart signal i retning af, at ordlæsning ikke er så vigtig, endsige relevant, at beskæftige sig med - i undervisningen.

Den efterfølgende dokumentation er sammensat med det formål at vise, at det at kunne læse (enkelt)ord er en både relevant og nødvendig forudsætning - men helt bestemt ikke tilstrækkelig - for god læseforståelse.

Jeg tror, at de vedvarende indvendinger mod ordlæsningens betydning har sammenhæng med en læsemetodisk bekymring med det formål at understrege, at børn ikke først skal lære at læse ved at sidde og læse enkeltord. Og selvfølgelig skal de ikke det, hvor i Danmark findes en dansklærer, der ikke inddrager læsningens formål - mening/forståelse - i sin undervisning?

Eksempel 1: Jeg har i slutningen af 1. klasse ladet 100 elever læse OS64 og en 'Mini-SL', altså set på ordlæsning og sætningslæsning. Resultatet er, at alle sikre sætningslæsere er sikre ordlæsere, at næsten alle sikre ordlæsere er sikre sætningslæsere, og at ingen usikre ordlæsere er sikre sætningslæsere. (Dette kunne dog godt gælde for dyslektiske elever med ordmobiliseringsvanskeligheder).

Eksempel 2: Ved udviklingen af SL-prøverne så man på resultater fra relationen mellem ordlæsning og sætningslæsning i slutningen af 2. klasse. Af gruppen 'hurtig og sikker ordlæsning' var 94 procent sikre sætningslæsere, og af gruppen 'usikker ordlæsning' var kun 14 procent sikre sætningslæsere. I SL-Håndbogen skrev cand.stat. Svend Kreiner på baggrund af sine analyser af det samlede datamateriale: 'Vores forståelse af sammenhængen mellem ordlæsning og sætningslæsning . . . understreger det rimelige i at betragte ordlæsningen som en afgørende forudsætning for sætningslæsningen. Hvis ordlæsningen ikke er tilstrækkelig god, er det ligemeget, hvor lang tid eleven i øvrigt har været undervist'.

Eksempel 3: I Danmarks Pædagogiske Instituts 'Tværkommunal Læseevaluering' på 3. og 5. klassetrin skriver forfatterne: 'Forskelle i tekstforståelse og hastighed er i vidt omfang forklaret ved forskelle i elevernes afkodningsfærdighed', ligesom de lidt senere skriver om 'en tydelig sammenhæng mellem elevernes resultater i de to læseprøver' - i sætningslæsning og tekstlæsning.

Eksempel 4: I tekstlæseprøver på 6. klassetrin læser eleverne enkeltord og hele tekster. Af gruppen med 'god læseforståelse' er de 94 procent sikre ordlæsere, af gruppen med 'nogenlunde læseforståelse' er de 85 procent sikre ordlæsere, og i gruppen med 'mangelfuld læseforståelse' er de 62 procent sikre ordlæsere.

Jeg kan ikke forstå, at de fremførte data må pege klart i retning af, at påstande om ordlæsningens (relativt) mindre betydning ikke kan holde. Og ved siden af dette er der jo flere forskningsundersøgelser, der viser, at læseren fikserer i nærheden af 80 procent af alle ord i fortløbende tekster.

Måske skyldes 'den kommunikationsteoretiske aversion' mod betydningen af at kunne læse (enkelt)ord, at erhvervelsen af denne læsekompetence - historisk set - med rette eller med urette forbindes med en gammeldags, mekanikorienteret, teknikfikseret, meningstom afkodningsundervisning?

Eller sagt på en anden måde: At fastholde at læsning af enkeltord er et omdrejningspunkt i læsedebatten, er et forfejlet og ikke-tidssvarende partsindlæg i en forældet, læseteoretisk skyttegravskrig.

Forsker, Danmarks Pædagogiske Institut