Mange danske politikere er gået i selvsving på grund af Pisa-undersøgelserne. De har reageret med forslag om nationalt testtyranni, er kommet med nedladende bemærkninger om lærerne og vil give skolen et nyt formål.

Måske er det en idé at inddrage filosoffen og forfatteren K.E. Løgstrups tanker i planerne om ændringer i folkeskolelovens formålsparagraf. I anledning af 100-års-dagen for Løgstrups fødsel den 2. september kan der nemlig være gode grunde til at standse op og se på hans bidrag til, hvad det - for at bruge hans eget udtryk - vil sige »at holde skole«. Det udtalte han sig klart om i en stor forelæsning i anledning af Danmarks Lærerhøjskoles 125-års-jubilæum i 1981. I drøftelsen bagefter blev han spurgt om, hvordan han mente, at folkeskolens formålsparagraf burde se ud. Svaret lød: »Skolens hovedopgave er at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og den verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Under skoleforløbet sker oplysning til at begynde med med fortælling for at ende med stillingtagen«. Efter det, mente han, kunne så følge det meste af, hvad der i forvejen stod i formålsparagraffen.

Med afsæt i det citerede foldede Løgstrup derefter begrebet tilværelsesoplysning ud. Med det mente han viden om, hvad der kaster lys over menneskers liv sammen med og for hinanden, over samfundets indretning og historiens gang, over naturen, vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, og over universet, vi er indfældet i med vore sanser.

På de yngste klassetrin opnås indsigten bedst gennem fortælling, mente Løgstrup. Især eventyr, myter, historie og bibelhistorie, fordi børn ad den vej lettest bliver klar over den nødvendige skelnen mellem ondt og godt, falsk og sandt, da det er det tema, som de fleste gode og medrivende fortællinger handler om. Desuden holder fortællingen den bevidsthed levende, at vi er led i en kæde af generationer. Med stigende alder skal eleverne stilles over for valgets mange muligheder ved at lære at tage stilling til gode og dårlige argumenter.

På det overordnede plan drejer det sig om at skabe sammenhænge - både i voksnes og i børns tilværelse, mente Løgstrup. Han udtrykte det sådan: »Jo større sammenhæng, der er i vor tilværelse, desto mere meningsfuld og menneskelig bliver den«. Etablering af sammenhænge skal der kæmpes for, fordi vi på godt og ondt lever i et samfund med en pluralistisk kultur, hvor forskellige opfattelser nødvendigvis må accepteres under vejledning af det demokratiske sindelag, men han fremhævede også, at det er vigtigt »ikke at affinde sig med pluralismen, men gøre hvad man kan for at trænge igennem den til sammenhænge, som vi forsøger at overbevise hinanden om. Accepterer vi sammenhængsløsheden, accepterer vi kommunikationsløsheden. At affinde sig med pluralismen er åndelig dovenskab«.

At få øje på sådanne sammenhænge er vanskeligt i tider, som er vænnet til at tænke i modsætninger og forenklede alternativer, men mennesker har brug for sammenhænge i tilværelsen, derfor skal det være en stadig løbende proces. Og sådanne sammenhænge skabes ikke af sig selv, men kan især skabes ved at arbejde både individuelt og i fællesskab med især eksistensproblemer, blandt andet ved at moralske og etiske spørgsmål er i fokus i undervisningen.

Løgstrup fremhæver samtidig teoriforståelse som vigtig, fordi teori også er viden om de sammenhænge, der ligger bag alt det, man ser, og som uden teoriforståelse let opfattes som usammenhængende mosaikstykker. Eksempelvis er begrebet økologi - som med Løgstrups ordvalg kan beskrives som viden om, at vi er »indfældet i naturen med åndedræt og sanser« - erfaringer om usynlige sammenhænge mellem naturen, dyr, planter, klima, årstider, forurening, overforbrug, rovdrift på resurser med videre. Ved at få klarlagt de vigtige sammenhænge er vi i de seneste årtier blevet betydeligt bedre stillet og kan handle mere hensigtsmæssigt og med større forståelse i vort forhold til naturen. Og dermed mere meningsfuldt.

»Så uoverkommeligt det er at holde skole, så spændende er det. Og det spændende er, at de største problemer, vi står i socialt, politisk og kulturelt i skolen, melder sig på en af den pædagogiske opgave pointeret vis. Det skulle bestemmelsen af skolens formål gerne få frem«, sagde Løgstrup.

Ekstra på folkeskolen.dk: K.E. Løgstrups forelæsning »Skolens formål«