Kommentar

Nyuddannet, fuld af energi og entusiasme, lyst til at arbejde med de pædagogiske teorier i praksis og med lidt sommerfugle i maven. Skolen har jeg set, skolelederen og måske et par lærere har jeg mødt, men hvordan vil børnene, forældrene og kolleger tage imod mig?

Beskrivelsen dækker de omkring 3.500 nye kolleger, vi får i folkeskolen her i august. Det er vigtigt for både de nyuddannede og de erfarne lærere, at de nye ikke løber skrigende bort ved efterårstid. Vi har brug for alle de kvalificerede læreruddannede, vi kan skaffe, hvis vores undervisning og arbejdet omkring klassen skal lykkes. Og de nye kolleger har brug for en god modtagelse fra både ledere og kolleger.

Læreruddannelsen giver en teoretisk indgang til arbejdet suppleret med praktik. Men jobbet som lærer kræver træning i at tackle mange forskellige situationer - såvel i undervisningssammenhæng som i forhold til forældre og kolleger. Indsigt i den kultur, der er på netop den skole, man er blevet ansat på, er en væsentlig forudsætning for at komme til at fungere godt som lærer.

Danmarks Lærerforening anbefaler, at der som en naturlig del af personalepolitikken er ordninger, der sikrer, at nyansatte får en god start på deres fremtidige arbejdsplads. Kommunernes Landsforening og Børne- og Kulturchefforeningen har netop udgivet en rapport om fastholdelse og rekruttering af lærere. De anbefaler blandt andet kommunerne at etablere introduktionsordninger og modtagepolitik. Alle er altså enige om det hensigtsmæssige i en god start.

Mange kredse og kommuner har indgået aftaler om særlige forhold for de nyansatte. Eksempelvis ekstra individuel tid og følordninger eller et maksimalt ugentligt lektionstimetal. Netværk for nyansatte, hvor man kan få tid til at udveksle ideer, give positive oplevelser videre og få støtte til at klare de negative.

Jeg håber, at man alle de steder (og det er de fleste), hvor der ikke er formaliserede aftaler, alligevel har overvejet, hvordan man vil støtte de nye på lærerværelset. For eksempel ved arbejdsfordelingen - som nyansat kommer man traditionelt ikke lige ud og får ansvaret for sløjdsalen eller musiklokalet, det er sjældent, man bliver bibliotekar eller skolevejleder, men man kan på en skole sagtens undgå den situation at give en lærer undervisning i seks-otte forskellige klasser, hvoraf den ene måske er den, alle de andre ikke vil have!

Relationer til få klasser og tilsvarende få team giver en bedre arbejdssituation for alle lærere, end hvis man hver uge skal undervise 140-170 forskellige elever og samarbejde med 20-25 forskellige kolleger. Ingen lærere kan levere et optimalt stykke arbejde under de forhold, og da slet ikke nyuddannede, der ikke kan tage en enkelt lektion på 'rygraden', når det brænder på i en anden klasse.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse vedtog på vores møde i juni udkastet til en rekrutterings- og fastholdelsespolitik. Udgangspunktet er, at alle lærere skal have gode arbejdsvilkår med et fysisk og psykisk godt arbejdsmiljø.

Mange lærere føler sig presset, fordi kommunerne har misbrugt de decentrale muligheder i arbejdstidsaftalen og ikke har afsat den nødvendige tid til forberedelse, hverken til individuel eller fællesforberedelse. Arbejdet er blevet mere krævende, og den skriftlige dokumentation i forbindelse med vores arbejde er steget, men lærerne giver stadig udtryk for, at de kan lide undervisningen og samværet med eleverne.

Jeg håber, at der stadig er overskud til et smil og en varm velkomst, når man ser et nyt ansigt på lærerværelset. Den nye kan selvfølgelig ikke huske alle kollegers navne efter sådan en her og nu-hilsen, men følelsen af at være velkommen er en god begyndelse på et samarbejde.