Tirsdag den 7. december blev resultaterne af Pisa 2009 offentliggjort, og såvel vores statsminister som undervisningsminister har været spændte på, om vi nærmede os regeringens mål for 2020: at Danmark skal være nummer fem i Pisa.

Nu ved vi, at vi stadig ligger midt i OECD-feltet i læsning, lidt over i matematik og midt i feltet i naturfag. Der er dog i den forbindelse både en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at den meget markante fremgang i naturfag, vi opnåede ved sidste test i 2006, holder sig, ja, vi er faktisk blevet en lille smule bedre. Den dårlige er, at det er gået tilbage i matematik, således at vi nærmer os midterfeltet.

Nedgang i matematik: En enlig svale?

Forbedringen i naturfag, der altså synes at have bidt sig fast, skyldes efter al sandsynlighed, at de elever, der blev testet i 2006, var de første, som havde haft natur/teknik fra 1. klasse. Nedgangen i matematik kan vi ikke forklare, men blot håbe på, at det er »en enlig svale«.

De kønsforskelle, der tidligere er konstateret i læsning, har ikke ændret sig, og piger læser fortsat betydeligt bedre end drenge. For naturfag gælder også fortsat, at drenge klarer sig bedre end piger.

Når det gælder tosprogede elever, er der dog sket en fremgang, idet de tosprogede klarer sig lidt bedre i læsning i 2009, end de tidligere har gjort, hvad der meget vel kan skyldes den ekstra indsats i dansk som andetsprog, som har fundet sted i mange kommuner og skoler.

Der er foretaget en række analyser af sammenhængen mellem læsefærdigheder og elevernes baggrundsforhold. Der viser det sig som tidligere, at elevernes socioøkonomiske hjemmebaggrund har en meget væsentlig betydning for læsekompetencen. Resultaterne viser samtidig, at der er stor variation blandt de deltagende lande med hensyn til sammenhængens styrke. Nogle lande formår at opnå høje gennemsnitlige læsefærdigheder blandt deres elever, samtidig med at betydningen af den enkelte elevs socioøkonomiske baggrund for resultaterne er begrænsede.

Finland er stadig topscorer

Danmark ligger på OECD-gennemsnittet, mens Norge, Island og især Finland klarer sig væsentligt bedre. Skolens elevsammensætning - målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund - har ligeledes betydning for, hvordan forskellige typer af elever klarer sig. Resultaterne for Danmark viser, at de socioøkonomisk svage elever klarer sig lidt dårligere i læsning, hvis de går på skoler med et generelt socioøkonomisk svagt grundlag. Det gælder også, at de socioøkonomisk svage elever i Danmark klarer sig bedre i skoler med socioøkonomisk stærkt elevindtag, end man ville have forudsagt ud fra deres egen baggrund. Til gengæld er der i Danmark statistisk set ikke forskel på de socioøkonomisk stærke elevers læseresultater, uanset hvilken type af skole de går på.

Fællestræk ved skolesucces

Der er imidlertid også andre forhold end de sociale, som spiller ind. Således spiller lysten til at læse, elevernes brug af forskellige typer læsematerialer og deres indlæringsstrategier en stor rolle, og det er vel at mærke forhold, som elevernes lærere har en vis indflydelse på. Det er også på dette felt, at man finder nogle interessante sammenhænge med køn, idet drenges gennemsnitligt markant mindre glæde ved læsning end pigers og mindre kendskab til effektive opsummeringsstrategier forklarer en stor del af kønsforskellen i læsefærdigheder i de fleste lande - igen noget, der kan inddrages i undervisningen.

Endvidere er der set på, hvad der helt overordnet set karakteriserer skolesystemernei de lande, hvor eleverne både opnår en høj gennemsnitlig læsescore, og hvor gode læseresultater ikke er særlig afhængige af socioøkonomisk baggrund. Sammenfattende viser resultaterne inter-essante forhold i relation til den aktuelle danske debat, idet flere af de succesfulde skolesystemer deler en række fællestræk. Der er en lav grad af elever, der udskilles. Samtidig er der en høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer samt begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn. Høje udgifter per elev - i øvrigt med fokus på, at lærere har en høj løn.