Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Synet på unge er for snævert

Hvorfor ikke give de unge mennesker en alternativ uddannelse?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

95 procent af de unge skal igennem en - af de eksisterende - ungdomsuddannelser. Hvorfor? Fordi! Det skal de bare. Det er, hvad vi har til de unge. Regeringen har en politik, der går ud på, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal igennem en såkaldt ungdomsuddannelse, det vil sige gymnasiet, teknisk skole, købmandsskole med mere.

Den politik er kommet til verden på en bestemt baggrund, nemlig at stadig flere unge dropper ud af en ungdomsuddannelse, for eksempel teknisk skole og handelsskole. Det kan der være mange - og også gode - grunde til. Men forstår jeg politikerne og de ledende rigtigt, så er dommen og beslutningen, at der muligvis er grunde til det store frafald, men det er ikke gode grunde. Derfor skal systemerne opretholdes og fastholdes, og de unge mennesker skal tilpasse sig systemerne. Der skal ikke slækkes på noget som helst. Kommer der ikke mindst 95 procent af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse, så er der noget i vejen med de unge, og så må de lære, må de. Koste hvad det koste vil: De unge skal igennem en ungdomsuddannelse. Om man så skal true forældrene til det, så er det, hvad man gør.

Hvorfor ikke give de unge mennesker en alternativ uddannelse? Hvorfor ikke erkende, at de eksisterende ungdomsuddannelser ikke er egnede til alle unge? Hvorfor ikke erklære ungdomsuddannelserne for uegnede til nogle og egnede til andre? Og så udvikle nye uddannelser eller udbygge og udvikle nogle af de eksisterende uddannelser. For eksempel nogle af de eksisterende produktionsskoler til at blive kompetencegivende nye ungdomsuddannelser, hvor man kunne uddanne og udvikle en del af de unge til andre kompetencer, med andre metoder, i andre former for forløb, muligvis i samarbejde med andre, der normalt ikke er en del af uddannelsessystemet? Det kunne være virksomheder og forretninger. Det kunne være partnere i andre lande.

Hvorfor ikke opgive den stædige og snæversynede opfattelse, at der intet er i vejen med de eksisterende uddannelser og på den baggrund tvinge de unge ind i forløb, som de ikke får ret meget positivt ud af - om noget - og så i stedet for videreudvikle og konstruere noget nyt, der er et konstruktivt og kreativt møde med fremtidens krav og udfordringer, og som de unge mennesker vil være ikke bare glade for, men som de vil udvikle og uddanne sig i - til fordel og glæde både for sig selv og for samfundet i en bredere forstand? Det vil være let at udvikle produktionsskolerne i disse retninger. Det vil selvfølgelig indebære, at der skal ske nyansættelser af nogle mennesker, og det vil kræve, antager jeg, at der skal ske en opkvalificering og udvikling af nogle af de nuværende ansatte. Og hvad så? Skulle det ikke være ønskeligt og en selvfølgelig del af disse særlige skolers særlige fremtid og fremtidsmuligheder?

»Hvorfor ikke give de unge mennesker en alternativ uddannelse? Hvorfor ikke erkende, at de eksisterende ungdomsuddannelser ikke er egnede til alle unge?«»Det vil være let at udvikle produktionsskolerne i disse retninger. Det vil selvfølgelig indebære, at der skal ske nyansættelser af nogle mennesker, og det vil kræve, antager jeg, at der skal ske en opkvalificering og udvikling af nogle af de nuværende ansatte. Og hvad så?«