I skoleloven står der i formålsparagraffen, at »folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Men medvirker vi i skolen til at få aktive unge mennesker, der brænder for at sætte deres aftryk på demokratiet? Tør folkeskolens elever ytre sig? Føler de sig trygge nok i skolen til det? Har de lyst til at yde noget til fællesskabet? Føler de et ansvar for det, der foregår i skolen? Får de en demokratisk opdragelse, så de føler sig klædt på til at gå ud og være aktive deltagere i folkestyret og samfundsdebatten?

Mine erfaringer fra mange skolebesøg sammenholdt med mine egne erfaringer som lærer og leder gør, at mit svar desværre er: Nej, det er ikke godt nok.

Jeg holder kurser for lærere og elever om »den demokratiske skole« og oplever, at man på mange skoler ikke er bevidste nok om betydningen af et godt elevrådsarbejde.

Når man kommer som gæst på en skole, skal man meget hurtigt kunne se, om der findes et engageret elevråd. Elevrådet skal være synligt og for eksempel have eget lokale, hvor der holdes møder. Det skal have en forretningsorden og nogle møde- og arbejdsrutiner, der passer til skolens kultur - og til skolelovens formålsparagraf. Der er desværre mange steder, hvor det ikke er virkeligheden.

Skolens ledelse og lærere har en betydningsfuld opgave med at få elevrådet til at fungere godt. Der skal være et aktivt elevråd, der giver eleverne større indflydelse på livet i skolen og opdrager til ansvarlighed og deltagelse. Hvis ikke eleverne selv tager initiativet til at oprette et elevråd, så er det skolelederens pligt at opfordre dem til det. Sådan står der i loven.

Vi må ikke glemme betydningen af fællesskabet, og fællesskabsfølelsen opstår, når elever og lærere har fælles oplevelser. Selv om der er elever, der har svært ved at koncentrere sig ved en morgensamling, må man kæmpe for at bevare de situationer, hvor alle elever og ansatte er samlet. De betyder nemlig meget for den fælles dialog mellem elever, lærere, ledelse og elevråd. Morgensamlingerne kan være guld værd for den kreative udfoldelse på en skole, og det skaber tit glæde, humor og altid fælles reference.

Eleverne skal være trygge og have lært at ytre sig ved klassemøder helt fra de yngste klasser, ellers kan de senere få store problemer med at sikre sig medindflydelse på betydningsfulde områder i arbejdslivet. Eleverne skal lære at tage ansvar, og det sker kun, hvis lærerne medtænker det i deres pædagogiske praksis. Desuden får de rigtig mange sidegevinster ved afholdelse af klassemøder som bedre trivsel, respekt og tolerance over for hinandens synspunkter og medbestemmelse på både det undervisningsmæssige og sociale område.

Undersøgelser om elevråd fortæller, at lærere og elever har forskellige opfattelser af dets arbejde.

Eleverne mener, at de deltager med en forventning om at komme til at øve indflydelse og varetage elevernes interesse. Mens lærerne anser rådets vigtigste funktion for at være opdragelse til demokrati gennem deltagelse i formaliseret demokratisk arbejde.

De to opfattelser bør ikke udelukke hinanden. Tværtimod.

I loven om elevernes undervisningsmiljø står der, at alle skal have det godt i skolen. Eleverne skal ikke kun lære at læse, skrive og regne, skolen skal også sørge for, at de er glade, trygge og veltilpasse.

Men også eleverne har pligt til at gøre skolen til et rart sted at være - det er ikke kun de voksnes ansvar.

De skal deltage aktivt i at forbedre skolens miljø, være med til at bekæmpe mobning og bidrage til en ordentlig omgangstone.

Det kan elevrådet bidrage til. Eleverne kan meget mere, end vi tror. Vi skal lytte til dem. Give dem ansvar. Så er der større muligheder for, at de udvikler sig som mennesker, der aktivt tager del i samfundet - og møder op, når der skal stemmes som ved kommunalvalget forleden.