Fundamentet for unges valg af uddannelse lægges i folkeskolen. Men har de unge ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse et solidt, varieret og realistisk kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder? Har deres forældre? Har vejledningen rustet dem til at træffe kvalificerede beslutninger ud fra egne kompetencer, evner og lyst - og ikke kun ud fra vejlederens kendskab til uddannelsesvirkeligheden? Hvor ligger årsagen til, at der er så stor søgning til det almene gymnasium? Og hvorfor er de erhvervsfaglige uddannelser så hårdt ramt af frafald?

Årsagerne kan ikke kun findes og løses på de enkelte ungdomsuddannelser. En væsentlig del af forklaringerne tror jeg skal findes i den ballast eller mangel på samme, som eleverne medbringer fra folkeskolen!

95 procent af en skoleårgang skal have en ungdomsuddannelse, lyder regeringens ambitiøse og fornemme mål, men udviklingen går den forkerte vej. På Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har vi fokus på elevernes indflydelse på og betydning for udviklingen af et godt undervisningsmiljø. Vi ved, at det har afgørende betydning for, om unge færdiggør en ungdomsuddannelse.

Problemet er ikke, at de unge ikke begynder på en uddannelse efter folkeskolen. Problemet er, at frafaldet er for stort. I dag gennemfører 84 procent af en årgang en ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse, og regeringen ønsker, at der i 2015 er 95 procent, der fuldfører en uddannelse.

Lader vi dét billede stå et øjeblik - en ønsket stigning på 11 procentpoint på syv år - ses det klart, at både de tre gymnasieuddannelser (htx, hhx og stx) og hele erhvervsuddannelsesområdet (de tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelserne) har en kæmpeopgave, der ikke kan løses uden elevernes aktive medvirken.

En sådan stigning i gennemførelsesprocenten er rigtig meget, når man husker på, at det er samfundets og dermed folkeskolernes marginaliserede og frafaldstruede elever, der skal motiveres til at begynde og fuldføre et uddannelsesforløb. Det er ofte unge med mangelfulde skolekundskaber, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, unge med en belastende social arv og unge med kun et lille personligt omstillingspotentiale. Unge, der ikke umiddelbart magter eller ønsker at honorere de krav, som for eksempel en erhvervsskole stiller.

Skal ambitionen om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse, opfyldes, så skal der ske en indsats på især to fronter: uddannelserne skal tiltrække unge, der i dag ikke af lyst vælger uddannelsesvejen, og uddannelserne skal nedbringe frafaldet blandt de elever, der har begyndt på en uddannelse.

Der skal gøres noget alvorligt ved det store frafald, vi ser især på de erhvervsfaglige uddannelser. Frafaldet falder i to overordnede kategorier:

- Elever, der »skubbes« ud af uddannelserne på grund af individuelle og institutionelle forhold.

- Elever, der »trækkes« ud af uddannelserne på grund af efterspørgsel fra arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at de frafaldne kan deles ind i to grupper:

- Frafald uden perspektiv. Dem, der skubbes ud. Denne gruppe har efter mødet med en uddannelse helt forladt uddannelsessystemet og er ikke beskæftiget i ordinært job.

- Frafald med perspektiv. Dem, der trækkes ud. Denne gruppe er faldet fra på grund af uddannelsesskift eller er holdt op, fordi de har fået job på ordinære vilkår.

Opdelingen er ikke en facitliste - nærmere et diskussionsoplæg. Det er for eksempel en diskussion værd, om en elev, der dropper ud til fordel for et ufaglært job på ordinære vilkår, bør kategoriseres som værende med eller uden perspektiv. I nogle tilfælde kan det være det eneste rigtige. Men set i lyset af, at det samlede arbejdsmarked i stadig aftagende grad efterspørger ufaglært arbejdskraft, er det langtfra entydigt perspektivrigt.

Eleverne lægger både i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne meget mærke til, om lærerne er engagerede, kan lide at undervise og kan lide eleverne. Vi ved, at god undervisning består af lærere, der er dygtige til deres fag og kan formidle dem på spændende måder, så eleverne får passende udfordringer. Om den nødvendige dialog og brobygning mellem folkeskolen, vejlederne og ungdomsuddannelserne også foregår, ved vi derimod ikke.