Der er fokus på støj og larm i folkeskolen, men fastholdelse af lærere med høreproblemer er der ikke mange, som taler om.

Første del af en rapport fra Socialforskningsinstituttet viser tydeligt problemets alvor. En person i slutningen af 50'erne med et moderat høretab har over fem procent større risiko for at skulle på førtidspension end en normalt hørende. Med et lidt større høretab er risikoen omkring 20 procent større.

Allerede på seminariet burde der undervises i støj- og høreproblemer. Alt for mange lærere er i dag ikke opmærksomme på, at det måske er hørelsen, der er årsag til, at de føler sig udbrændte og har vanskeligt ved at klare undervisningen. Hvorfor ikke screene for høretab blandt lærere, så et eventuelt høretab opfanges så tidligt som muligt?

Og så skolebyggeriet: Lyset i klasselokalerne indgår som en naturlig del af planlægningen, mens de akustiske forhold ofte ikke prioriteres tilstrækkeligt. Mange skoler er en katastrofe hvad angår lyd. Det stiller unødvendige hindringer i vejen for alle, men specielt de hørehandicappede. Det er spild af gode kræfter, at høreproblemer enten tvinger lærere til at forlade arbejdsmarkedet for tidligt eller er skyld i, at de brænder ud og mister grebet om undervisningen.

På trods af at hørelsen er så vigtig en del af vores job, er mange lærere ikke opmærksomme på problemerne. Mange kører sig helt ned, før de finder ud af, at de har et mindre høretab, der sagtens kan afhjælpes.

Tal fra Socialforskningsinstituttet viser, at 800.000 danskere i varierende omfang kæmper med hørelsen. Alene blandt de erhvervsaktive har 11 procent problemer, og overført på lærestanden svarer det til ikke mindre end 6.500. Her er virkelig tale om en skjult folkesygdom - der specielt rammer lærere.

Jeg begyndte selv som normalthørende lærer, men har i løbet af de sidste 15 år fået et voksende høretab.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan jeg overhovedet kan undervise. Det handler jo om kommunikation. Hvis man tænker sig om, kan det imidlertid godt lade sig gøre. Men det kræver åbenhed om problemet fra den berørte og forståelse fra andre. Selv har jeg fået rigtig stor hjælp fra min skoleleder, der gav mig ideen med et fleksjob. Jeg har også fået megen hjælp af Oticon med mine apparater, og sidst, men ikke mindst, har jeg gode kollegaer og forstående elever.

Det har hjulpet mig:

Det nytter ikke at skjule høreproblemerne og forsøge at klare sig igennem på bedste beskub. I timerne er der mange små praktiske tiltag, der har hjulpet mig som hørehæmmet lærer:

. Gå rundt i klassen og stil dig ved den elev, som taler

. Luk vinduerne, så der er mindst mulig støj udefra

. Træk gardinerne for - det dæmper lyden og giver mindre rumklang

. Forsøg at tilrettelægge undervisningen, så der er mest mulig individuel kontakt med eleverne

. Bed børnene om at tale tydeligt og kun én ad gangen. Og fortæl dem hvorfor

. Hold pause i frikvartererne.

Man kan gøre meget selv, men et godt samarbejde med kollegerne og elever er helt afgørende for at sikre det bedste udbytte af undervisningen. Man skal turde tage imod feedback fra andre om noget, man ikke har hørt eller har opfattet forkert. På den måde undgår jeg at brænde ud.

»Alt for mange lærere er i dag ikke opmærksomme på, at det måske er hørelsen, der er årsag til, at føler sigudbrændte og har vanskeligt ved at klare undervisningen«»Mange kører sig helt ned, før de finder ud af, at de har et mindre høretab, der sagtens kan afhjælpes«