Formandskabet for Skolerådet har anbefalet, at arbejdet med elevernes alsidige udvikling systematiseres, blandt andet ved at indføre nationale trinmål for, hvordan elevernes alsidige kompetencer udvikles i løbet af skolegangen. Vi venter på en tilbagemelding fra undervisningsministeren på anbefalingen, men det skal ikke være en undskyldning for, at kommuner og skoler ikke arbejder med denne vigtige del af folkeskolens formål.

Kommuner og skoler bør derfor selv tage initiativ til at sikre, at der arbejdes målrettet med elevernes alsidige udvikling på en systematisk måde. Sådan en beslutning tog Gladsaxe Kommune for godt fem år siden, hvor kommunen erkendte, at skolegangen ikke kun handler om elevens faglige læring. Eleven skal også kunne samarbejde, løse problemer og tage ansvar. Formandskabet har for nylig været på besøg i Gladsaxe og har ved selvsyn konstateret, at fælles fodslag mellem kommunen og skolernes ledere, lærere og øvrige personale er en nødvendig forudsætning for at styrke det systematiske arbejde med elevernes alsidige udvikling. Det var en positiv oplevelse at se, at det, der begyndte som et kommunalt projekt, nu har opbakning fra alle parter - fra kommunen over skolen og den enkelte lærer i klasselokalet og helt ud til elevernes forældre. Noget af denne opbakning har netop sin baggrund i, at parterne er blevet hørt under udviklingen af trinmålene. De trinmål, der blev udviklet, har da også været medvirkende til at styrke dialogen mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever og hjemmet.

Og det er netop vigtigt, at alle parter i det kommunale skolevæsen tager ansvaret på sig. Det betyder for eksempel, at jeg som skoleleder har ansvar for, at elevernes alsidige udvikling prioriteres højt på min skole, og at vi på en systematisk måde arbejder med denne del af elevens udvikling. Derfor har vi også valgt et fælles kompetenceudviklingsforløb i skoleåret 2010-2011, hvor den enkelte lærer og lærerteamene i praksis vil blive bedre til at arbejde med elevernes alsidige udvikling. I forløbet tænker vi alle elevgruppers behov for alsidige kompetencer ind, herunder også eleverne i skolens specialklasserække og andre elever med særlige behov. Sideløbende formulerer vi vores fælles forståelse af elevens alsidige udvikling på basis af god praksis, som er tilgængelig i vores årsplaner, elevplaner, skoleplan, og supplerer med ny viden og knytter an til den fortsatte kvalitetsudvikling af undervisningen.

Det er ikke nok, at hver enkelt lærer mener, at han tilgodeser den alsidige udvikling i sin undervisning, hvis han ikke er i stand til at tale med sine kolleger om, hvad der fungerer godt eller skidt i det praktiske arbejde. Hvis jeg i samarbejde med mine lærere har deltaget i arbejdet med udviklingen af trinmål for alsidige kompetencer, har vi også et fælles sprog, som styrker dialogen både mellem lærerne og mig og mellem lærerne indbyrdes. Det betyder eksempelvis også, at jeg i min kontakt med kommunen skal sætte temaet på dagsordenen og gøre opmærksom på, at der er fordele forbundet med at gøre arbejdet i fællesskab. I praksis kan vi forpligte os i arbejdet ved, at det indgår som del af skolens kontrakt med forvaltningen og også inddrages i de kommunale kvalitetsrapporter.

Systematikken skabes dog ikke alene ved, at alle parter deltager i udvikling af trinmål, og at lærerne dermed har et fælles sprog for deres arbejde med alsidig udvikling. Det er således vigtigt, at der efterfølgende også ses på, hvordan lærerne arbejder med det, og om eleverne også får noget ud af det. Der skal med andre ord evalueres på, om eleverne også når de opstillede trinmål, og på hvad der virker i undervisningen. Cirklen kan passende sluttes med, at kommunen igen tager ansvaret på sig ved også at inddrage elevernes alsidige udvikling i kvalitetsrapporterne, så de hvert år forholder sig til alle aspekter af elevens skolegang.