Skolebogssystemer har i mange år været en af de vigtigste faktorer i undervisningen i folkeskolen, og de har levet deres eget selvstændige liv. Lærere har gennem deres uddannelse fået redskaber til at analysere litterære tekster, men de færreste har begrebsapparat og metode til at analysere læremidler. Der er heller ikke meget at hente hos forskerne, som her i landet ikke er særligt interesserede i at forske i læremidler. Det fører undertiden til dyre fejlindkøb.

Og det er vigtigt, at der bliver brugt tid på systematisk materialevurdering, for læremidlerne er ikke kun et redskab, læreren kan bruge i undervisningen. De indeholder også - implicit eller eksplicit - et lærings- og fagsyn.

Men nu er der formuleret krav i Fælles Mål, og undervisningsdifferentiering er en selvfølge. Lærerne skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen - støttet af læremidler, der passer til fagets formål, deres undervisningsstil og elevernes læringsstil. De må ikke lade sig styre af smarte pakkeløsninger, som tilbyder styring af et helt års undervisning i alle detaljer, som i stigende grad tilbydes af forlagene. Men det kræver støtte og uddannelse at klare opgaven, ellers bliver den uoverkommelig. Indtil nu har der kun været hjælp at hente hos skolebibliotekarer, kommunale konsulenter og undervisningsmiddelcentrene, og det eneste offentlige debatforum af betydning, som kan give vejledning til lærerne og med- og modspil til forlagene, er anmeldelserne her i Folkeskolen.

I Norge og Sverige har interessen for forskning i læremidler længe været meget større. I Norge har man i ti år haft »Senter for pedagogiske tekster og læreprocesser« ved Høgskolen i Vestfold, og i Sverige findes DidaktikDesign ved Stokholms Universitet.

Nu er en forandring på vej i Danmark. På gymnasieområdet beskæftiger forskningscentret Dream på Syddansk Universitet sig med digitale medier og læremidlers rolle, og på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er der også en øget interesse for læremidler, og på en konference i Odense med titlen »Kvalitet i læremidler - om reflekteret brug og produktion af læremidler« blev det markeret, at et nationalt videncenter for læremidler er skabt. Centrets aktiviteter retter sig fortrinsvis mod folkeskolen og professionshøjskolerne, og det er opstået i et samarbejde mellem tre professionshøjskoler og Undervisningsministeriet. Forlag, skoler og kommuner indgår i projekterne. Videncentret vil beskæftige sig med både vurdering, produktion og anvendelse af læremidler.

De teoretiske overvejelser om læremidler tager sig for øjeblikket ud som en vildtvoksende, frodig underskov. Læremiddelbegrebet bliver stadig mere bredt og omfatter blandt andet også både formelle og uformelle digitale læremidler. Derfor er det også væsentligt at få afklaret, hvad man egentlig forstår ved et læremiddel. Hvilken funktion skal det have, og hvad er et godt læremiddel ud fra forskellige fagsyn og læringssituationer.

Der skal udvikles et fælles sprog og anvendelige modeller til evaluering. Og så indgår der et omfattende projekt, der sigter på at udvikle en læremiddeldidaktik i læreruddannelsen, både en almen og en fagspecifik, så vurdering af undervisningsmidler kan indgå i lærernes grund- og efteruddannelse.

Et barn er født, og nu bliver det spændende at se, hvordan det udvikler sig, når det vokser til. Der er mange udviklingsmuligheder, men også faldgruber. Professionshøjskoler, forlag, skolevæsener, lærere og ledere skal kunne arbejde sammen. Det bliver en stor opgave at skabe samarbejde og vekselspil mellem alle parter, som repræsenterer vidt forskellige organisationskulturer. Forlagene har som bekendt ikke kun en interesse i at skabe en god skole for elever og lærere, men også i at skaffe penge til aktionærerne. Men behovet på skolerne er stort. Jeg vil håbe, at denne forskning kan støtte lærerne, så deres valg af undervisnings- og læremidler bliver lettere og mere kvalificeret.