Af uransagelige grunde vil undervisningsministeren lave læreruddannelsen om. Det projekt bør straks opgives. Det vender jeg tilbage til.

I efteråret deltog jeg i en gruppe, der arbejdede med 'fag, faglighed og dannelse'. Vi havde taget munden fuld, og da vi skulle fremlægge, måtte vi skære af. Det gjorde vi ved at kigge i krystalkuglen.

Vi så en folkeskole i tre trin. Børnehaveklasse til 3. klasse er første trin. Her gælder det færdighederne i at læse, skrive og 'regne'. Arbejdsformen kan kaldes 'laboratorium' og 'skotsk metode'. Indholdet er fortællinger, myter, sagn og 'filosofi'. Elevernes interesser og engagement spiller en stor rolle i planlægningen og tilrettelæggelsen.

Andet trin er 4.-8. klasse.

Færdighederne i kulturteknikkerne udbygges med brug af medier fra 7. klasse. Arbejdsformen udvikles fortsat. Et vist kursuspræg kommer til. Indholdet tager nu litteraturen ind. Engelsk (som eneste fremmedsprog) dukker op i 6. klasse. Danskerne skal være tosprogede. Internettet og computerne har valgt for os. Det øvrige indhold handler om naturens og menneskenes husholdning - før, nu og i fremtiden.

9.-10. klasse er tredje trin. Laboratoriet glider helt over i kursus- og projektformen. Litteraturen udvikles videre. Kulturteknikkerne udbygges. Perspektivet bliver mere samfundsrettet.

Gennem alle tre trin løber en daglig time med idræt. Hele skolens indhold præges af det kreative, æstetiske og musiske. Karakterer og prøver er afskaffet. I stedet er der i hele forløbet intern evaluering og forældrekontakt, som slutter med en udtalelse om skoleforløbet.

Hvor er alle de andre fag? De er væk! Nu gælder det tid og helhed i elevernes udvikling. Uddannelsen efter folkeskolen må naturligvis tænkes om. Måske kunne vi - vist nok for første gang i skolehistorien - få en samlet nytænkning af hele systemet påén gang.

Der er selvfølgelig en del detaljer, der kræver svar. Men svarene må gives inden for rammen. Først og fremmest er der det med fagene. Der er fem fag i skolen. Kulturteknikker. Litteratur. Engelsk. Menneskenes og naturens husholdning og idræt.

K.E. Løgstrup talte i 'Skolens Formål' om tilværelsesoplysning som sammenhænge i den tilværelse, vi har med og mod hinanden, om naturen og universet, historiens gang og samfundets indretning. Formålet med skolen er oplysning. Uddannelse er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver.

På den måde formidles vore to kulturoverleveringer: den humanistiske og den naturvidenskabelige. Den første holdes i live af fortællingen, den anden af teorien. Og jo mere ekspertsamfund, jo vigtigere er tilværelsesoplysningen.

Folkeskolelærernes faglighed drejer sig om teorier om kundskabens organisering, indholdets relative vægt, placering i forhold til barnets alder, undervisningstid og lærerkvalifikationer. Og her kan man næppe blive stærk nok.

Den traditionelle faglighed har tilbøjelighed til at være reproducerende og konventionel. Vi har brug for en grunduddannelse, hvor eleverne lærer at tænke produktivt, nysgerrigt og kreativt.

I det svenske tidsskrift 'Forskning och Framsteg' (nummer otte, 1996) findes artiklen 'Recept på fremgang'. Om Nobelpristagere. Hvorfor er de blevet så gode, at de når så langt? Vel skal vi ikke lave Nobelpristagere, men artiklen giver dog anledning til et par tanker.

Kreativitet og begavelse er individuelle egenskaber. Men strukturen og kulturen i en organisation fremmer eller bremser disse egenskaber. Det var tydeligt, at institutioner med stærk fagopdeling og ringe tilbøjelighed til nedrivning af faggrænser hørte til de hæmmende strukturer. Skal man være banebrydende, er samarbejde en livsnødvendighed. Mangfoldighed er af stor betydning. Det er vigtigt at beherske mange forskellige områder og se mange forskellige sider samtidig. Man skal lære at tænke i komplekse baner. Man skal være grænseoverskridende, udfordre ortodoksien, sætte spørgsmålstegn ved rutiner og alment accepterede sandheder. Man skal kunne 'se ind i hinandens tanker'.

Det er ikke lige det, man styrker med ministerens faglige muskler i revisionen af læreruddannelsen. Der handler det mere om, at veletablerede magtfaktorer vogter reviret!

Det kan folkeskolen ikke bruge til noget.

Lærer, Gandrup