Den 1. januar 1998 fyldte EU 40 år. Formålet med Det Europæiske Fællesskab var ganske klart fra begyndelsen - risikoen for gentagelsen af Anden Verdenskrig skulle forhindres. Derfor gik de tidligere modstandere fra krigen sammen. Det er vigtigt at huske på dette udgangspunkt. Fravær af krig er ikke en selvfølge, det ser vi i det tidligere Jugoslavien. EU har bidraget til fred, stabilitet og velstand i Vesteuropa.

Nu står vi over for at kunne udbrede denne fred og stabilitet til ti nye demokratier i Central- og Østeuropa. Det er et hovedsigte med Amsterdam-traktaten, som skal til folkeafstemning i Danmark den 28. maj i år.

Amsterdam-traktaten baner vejen for udvidelsen. Men Amsterdam-traktaten handler også om meget andet. Vi får bedre regler om miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, om åbenhed og nærhed og bekæmpelse af svig. Samtidig styrkes samarbejdet om at få flere i arbejde.

Jeg vil nævne et par emner, der er af særlig interesse for Folkeskolens læsere.

Hvad uddannelse angår, er det eneste nye i Amsterdam-traktaten, at Europa-Parlamentet får lidt større indflydelse, når der vedtages regler om erhvervsuddannelse. Selve bestemmelserne er ikke ændret. Hvis EU skal hjælpe og støtte medlemslandene, skal det stadigvæk ske med fuld respekt for medlemslandenes ansvar for undervisningsindholdet. EU skal respektere uddannelsessystemets opbygning i de enkelte lande og deres sproglige og kulturelle mangfoldighed. Der vil ikke ske en harmonisering af uddannelserne i medlemslandene.

Amsterdam-traktaten sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder. Med den ny traktat sikres det, at der skal gives lige løn, ikke blot for samme arbejde, men også for arbejde af samme værdi. EU har allerede gjort en stor indsats for ligelønnen. Med Amsterdam-traktaten bliver der bedre muligheder for at sikre reel ligeløn.

Samtidig bliver der mulighed for at indføre 'positiv diskriminering', hvis det fører til ligestilling. Det vil sige, at Folketinget kan indføre regler, der stiller kvinder bedre end mænd, hvis det fører til ligestilling på området. Der kan vedtages de samme regler for mænd, hvis de er underrepræsenteret inden for en bestemt type job.

Amsterdam-traktaten giver en bedre mulighed for at etablere et højt beskyttelsesniveau på beskæftigelses- og socialområdet. Socialprotokollen bliver nu en del af selve Traktaten. Alle lande, også Storbritannien, kommer nu med i et samarbejde om for eksempel at forbedre arbejdsmiljøet.

Der er mange gode grunde til at være tilfreds med den nye Amsterdam-traktat. Danmark har fået opfyldt stort set alle sine ønsker. Traktaten er bedre end Maastricht-traktaten - blandt andet når det gælder miljø, beskæftigelse, forbrugerbeskyttelse, åbenhed og nærhed.

Traktaten respekterer de fire danske forbehold. De gælder fortsat. Samtidig sikrer Amsterdam-traktaten udvidelsen mod Øst. Det indebærer, at de nye demokratier skal leve op til vores regler.

Jeg håber, at debatten frem til den 28. maj vil være fremadrettet. Det vigtige er debatten om, hvilket Europa vi ønsker for vore efterkommere. Det er ikke til at komme uden om, at EU er det vigtigste redskab til at skabe et udelt, demokratisk Europa.

Udenrigsminister, Det Radikale Venstre