Igennem de seneste måneder har der været en debat i Folkeskolen om offentlighedslov og aktindsigt, og senest er Sydfyns Lærerkreds gået ind i denne debat. Og det er en vigtig debat!

Den usikkerhed, det giver blandt folkeskolelærere, at forældre eller elever, man på den ene eller anden måde er kommet på kant med, kan få indsigt i ens personlige forhold, er uholdbar. Men debatten er blevet kørt af sporet. Der har været en lang række af myter om, hvilke oplysninger der er omfattet af offentlighedsloven. For et stykke tid siden så jeg således, at en borgmester afviste generelt at give aktindsigt i personalesager, 'fordi andre ikke skulle have at vide, hvilke sygdomme eller alkoholproblemer hans ansatte havde'. Det er jo en klar misvisende information. Det er faktisk ulovligt at udlevere oplysninger af denne personlige karakter.

Men vi står alligevel med et konkret problem, når der ønskes aktindsigt i personalesager. Der er ingen kontant og umisforståelig vejledning fra Justitsministeriets side. Der udleveres alt for ofte for meget materiale.

Jeg vil derfor gøre opmærksom på Greve Kommunes bud på en foreløbig løsning:

- at medarbejder og tillidsrepræsentant, inden der gives aktindsigt, gennemgår personalesagen, så man som medarbejder er vidende om, hvad der gives aktindsigt i, så man har mulighed for at tage forbehold.

- der ikke udleveres kopi til borgeren

- der skal ske gennemsyn af sagen på stedet under opsyn.

Jeg er ikke vidende om, hvorvidt det er helt efter lovens bogstav, men det er da et forsøg værd.

Inddragelse af de ansatte er i hvert fald lovligt og afgørende for disses tryghed.

Men vi må nok erkende, at der er brug for lovændring. Hvorfor man eksempelvis skal være forpligtet til at udlevere adresse og telefonnummer er mig en gåde.

Justitsministeriet har valgt en - efter min mening - meget bred fortolkning af, hvad man er pligtig at udlevere.

Ganske vist har jeg via spørgsmål til ministeren fået afgrænset et element, nemlig personaleudviklingssamtaler. Samt formået ministeriet til at give en relativt forståelig beskrivelse af, hvad man må udlevere. (En sejr, som jeg praler en del af, for det er ikke hver dag, man ser forståelige notater fra det ministerium).

Men det er ikke nok. Jeg så også gerne, at man her og nu kunne dyrke spørgsmålet om baggrunden for aktindsigt. Er der tale om mistanke om chikane, så bør man efter min mening ikke være berettiget til at udlevere.

Men indtil videre er jeg tilfreds med, at justitsministeren har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der i løbet af sommeren skal afklare, hvilke lovændringer der er nødvendige.

Sydfyns Lærerforenings bud - at personalemapper er internt materiale (min tilføjelse, selvom det sendes til den pågældende eller til fagforeningen) - er et bud, som bør overvejes.

Men med fare for, at jeg lyder 'salvelsesfuld', vil jeg dog tilføje, at vi som skatteydere og som borgere i et demokratisk land har interesse i, at offentlige beslutninger træffes med høj grad af offentlig indsigt. Vi skal derfor ikke fare til at lave om på loven uden at tænke os godt om. Det er min opfattelse, at offentligt ansatte kan leve med de administrative opstramninger, jeg her har nævnt, indtil lovforslag foreligger.

Tilbage står en undren over, hvad der er sket med forholdet borger/forvaltning, siden problemstillingen nu er blevet så aktuel, som den er, loven blev jo vedtaget for mange år siden. I folkeskolesammenhænge er der næppe tvivl om hvorfor - det er den hetz, der er drevet mod folkeskolelærere gennem de sidste par år - men alligevel!

Langt de fleste børn og forældre er jo glade for deres skole. Undersøgelser viser, at 80 procent af børnene er glade. Det er da godt. De sidste 20 procent, der har problemer, skal vi ikke lade os slå ud af, men indgå i en fremadrettet og konstruktiv samtale om, hvad de eller deres talsmænd oplever er problemet. Folkeskoleloven giver rammerne til at lave den skole, som gør alle glade, vi skal bare dæmpe tonen og genindføre samtalen, så tror jeg, at offentlighedslovens regler igen bliver ligegyldige.

Medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti.