Anders Fogh Rasmussens argument for at bevare prøven i færdighedsregning i folkeskolen er selvmodsigende. Færdighedsregningsprøven har eksisteret siden 1978, og på trods af dette påstås det, at det ser slemt ud med elevernes færdigheder i matematik. Det argument taler overhovedet ikke for en besarelse af denne prøveform.

Anders Fogh Rasmussens angreb indeholder efter min mening tre problemfelter:

1) mulighed for brug af lommeregner på et tidligere tidspunkt end før

2) indførelse af en mundtlig prøve efter 9. klasse

3) ændring af prøveformen fra individuelle prøver til gruppeprøver.

1) Ved indførelse af lommeregner skal hoved- og overslagsregning styrkes. Eleverne skal være i stand til at vurdere resultatet på displayet. I alt for mange år har der været brugt unødig tid til at udføre 'spaltestykker'. De elever, der havde forstået de fire regningsarter, spildte deres tid - det samme gjaldt de elever, der ikke forstod baggrunden for deres handlinger, de udførte blot mekanisk arbejde, men vidste i øvrigt ikke, hvad de skulle bruge deres 'kunnen' til. Eleverne skal lære at forstå, hvad der sker, når man lægger tal sammen, trækker fra, ganger og dividerer. Når de så har fået denne forståelse, kan de med stor fordel bruge deres lommeregner til udførelsen af regneoperationerne. Det bør også bemærkes, at færdigheder vil blive prøvet i relevante sammenhænge i den skriftlige prøve.

Det er lærerens ansvar at lære eleverne disse færdigheder.

2) Hidtil har der kun været en mundtlig prøve i matematik efter 10. klasse, det er absolut en styrkelse, at eleverne også skal prøves i mundtlig matematik efter 9. klasse. De elever, der forlader folkeskolen efter 9. klasse, har ikke haft denne mulighed tidligere.

Det er lærerens ansvar at forberede eleverne til den mundtlige prøve.

3) Den nye gruppeprøve, som med succes har været anvendt i fysik i flere år, er en styrkelse af prøveformen. Det er fejlagtigt at tro, at en gruppeprøve handler om at diskutere, om 2+2 er 4 eller 5. Det handler om i fællesskab at løse praktiske problemer matematisk. Hertil skal man selvfølgelig anvende matematiske færdigheder.

Eleverne viser faglig indsigt gennem samarbejde. Dette er en styrkelse for både den fagligt svage og den fagligt stærke elev. Man skal være opmærksom på, at der i prøvebekendtgørelsen nummer 639 af 21. juli 1995 står: 'Prøven kan foregå individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever'. Det er lærerens ansvar at få eleverne til at yde det maksimale i en prøvesituation i forhold til deres evner.

Det er fejlagtigt at tro, at der ikke kan tages hensyn til undervisningsdifferentieringsprincippet ved gruppearbejde - tværtimod. Klasseundervisning i gammeldags betydning er en hindring for princippets gennemførelse. Læreren har cirka to minutter per elev per lektion til at hjælpe den enkelte elev, derfor er det en styrke, at eleverne kan støtte hinanden i grupper. En af mine elever sagde på et tidspunkt til mig: 'Man har først selv forstået matematikken, når man er i stand til at forklare den til andre'.

Det er lærerens ansvar at tilrettelægge undervisningen, så alle elever får det optimale ud af deres evner.

De tre ovenstående punkter er ikke nye fagområder i matematik, men bygger på et anderledes læringsprincip end det, den gamle lov lagde op til. Lærerne i skolen er dygtige nok til at leve op til deres ansvar, men en optimal gennemførelse af lovens intentioner kan kun opnås ved en styrkelse af efter- og videreuddannelse af lærerne.

Lene Christensen er skolekonsulent og formand for Danmarks Matematiklærerforening.