Nævner man ordet »folkeskole«, tegner der sig nemt følgende billede i ens hoved: Nedslidte bygninger, ulækre toiletter, lasede bøger, brokkende forældre, utilpassede unger og lærere på antidepressiva. Samtidig kan vi i aviserne læse, hvordan der bliver skudt med skarpt mod skolen for at svigte de faglige færdigheder, de stærke elever, de svage elever, den danske sang og så videre og så videre ...

Med sådanne billeder og overskrifter på nethinden kan det ikke undre, at stadig færre unge ønsker at uddanne sig til lærer, samtidig med at stadig flere lærere skifter branche til fordel for en ny karriere. Selv efter at lønnen nu er steget, er det jo i princippet glæden ved arbejdet, der skal bære læreren gennem en lang dag med undervisning, evalueringer, støj og krævende forældre.

Dette står i skærende kontrast til oplevelsen af folkeskolen i min barndom. Dengang var læreren en af byens højest respekterede borgere på linje med præsten. Jeg kan huske den respekt, der var omkring min farfar, som var lærer, dengang jeg som lille pige gik med ham i hånden på gaden, og alle lettede på hatten. I dag kniber det gevaldigt med respekten omkring folkeskolen, og det må der laves om på. Skolen og lærergerningen skal igen gøres attraktiv.

Derfor er der brug for at ændre fokus. Der er brug for at betragte skolen som arbejdsplads med nye øjne, hvis vi skal vende udviklingen og igen gøre den attraktiv og respekteret. Og her kan vi hente inspiration i tidens nye buzzword: Employer branding - eller branding af skolen som arbejdsplads.

Det er tid til, at folkeskolen ryster støvet af sig, pudser skoene og ranker ryggen, for netop skolen spiller en meget central rolle for fremtidens Danmark. Det er her, vores mange talenter udklækkes: De børn og unge, der skal tænke innovativt for at bevare og styrke Danmarks stærke økonomiske stilling. Derfor er det også på høje tid, at skoleledere, organisationer og lærere kommer frem i skoene og med stolthed i stemmen fortæller, hvorfor deres arbejde er så vigtigt for os alle.

Det er tid til at genopfinde folkeskolen som arbejdsplads, og det er ikke noget, man gør i et snuptag. Det kræver, at ledere, lærere og kommune går sammen om at definere, hvad der gør folkeskolen unik. Hvorfor skal unge satse på en karriere som lærer? Hvad er argumenterne? Og er det argumenter, som de unge er lydhøre over for?

Samtidig er det relevant at undersøge, hvor tilfredse lærerne i dagens folkeskole er. Føler de sig værdsat? Har de mulighed for at gøre en positiv forskel for eleverne? Oplever de at blive set, hørt og forstået? Hvad var deres drømme, da de valgte læreruddannelsen? Hvilken skole drømmer de om i dag?

Det er svarene på sådanne spørgsmål, der gør det muligt at stille skarpt på, hvad der skal til for igen at gøre folkeskolen attraktiv som arbejdsplads. Og det er nødvendigt at stille dem, for virkeligheden i dagens Danmark er, at der er kamp om talenterne. Manglen på arbejdskraft betyder, at folkeskolen ligger i konkurrence med private og andre offentlige erhverv, så hvis ikke skolen kan tiltrække lærere, kommer den ind i en nedadgående spiral: Øget kritik, flere opsigelser, mere stress på lærerværelserne og i timerne.

Employer branding handler om at definere:

- Hvad det er, der gør folkeskolen unik

- Hvordan kan folkeskolen gøres attraktiv som arbejdsplads

- Hvordan vi positivt kan fortælle den gode historie om folkeskolen.

Men hvad er det så, der gør folkeskolen unik?

Jeg tror, at det måske er gået i glemmebogen ...

Det må ikke ske. Derfor må skolens folk på banen og fortælle om de kvaliteter og udfordringer, fremtidens skole står over for. Vejen frem er ikke at klage og give op, for folkeskolen har en vigtig mission: Den skal styrke og udvikle vore børn - og børnebørn.

Lisbeth Jarlovs oldefar, farfar og far var lærere. Hun er mor til tre voksne børn og mormor til tre, hvoraf den ældste er begyndt i folkeskolen