Tendensen mod gymnasiet som valg nummer et er klar og veldokumenteret. Men er det de unges tarv og interesse, der tilgodeses med denne udvikling? På erhvervsskolerne tror vi, at mange unge vil få større udfordringer og opleve en personlig udvikling på en erhvervsuddannelse, som i højere grad vil tilfredsstille deres behov. Men det valg kræver mod og beslutsomhed. Kan og vil vi gøre op med den myte, at vejen til et godt liv med succes og karriere ikke står og falder med, om man bliver student eller ej?

Der er naturligvis intet galt i at vælge en af de fire gymnasieretninger: stx, hhx og htx eller hf. Det afgørende problem er, at gymnasiet bliver svaret på det skisma, som en stor del af de unge befinder sig i.

Adgangsbilletten til det videregående uddannelsessystem, som studenterhuen forbindes med, har man i dag også med en erhvervsuddannelse.

Så spørgsmålet er: Hvor og hvornår er det, at de unge får den firkantede opfattelse, at gymnasievejen er den eneste rigtige vej til karriere og succes?

Det har vi vel alle en andel i. Som forældre, som politikere, som journalister, som lærere, ja som system kunne man fristes til at påstå. Men den opfattelse er vi nødt til at gøre op med, hvis vi vil have en større del af de unge til at føle, at de kan få opfyldt deres drømme. Også ved at starte karrieren med en ungdomsuddannelse fra en erhvervsskole.

Myten om, at mor er vigtigst ved valg af ungdomsuddannelse, lever i bedste velgående.

En rapport fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde tyder på nye mønstre. De unge henter inspirationen igennem personlige relationer og rollemodeller, som i bred forstand findes såvel i omgangskredsen som i medierne. Så forældre spiller en rolle på lige fod med venner, søskende, men de unge er meget bevidste om, at det er deres eget valg.

På en workshop for ti unge mellem 15 og 17 år arrangeret af de tekniske skoler var opgaven at udfordre hinanden på det, der er sejt og cool, og holde det op mod, hvad en erhvervsuddannelse indeholder og kan føre til. Hvad er vigtigt for dem, når fokus er deres egen fremtid? Hvilke pejlemærker spotter de efter, når uddannelsen vælges:

- De kræver retten til at være sig selv og baserer deres uddannelsesvalg på det.

- De er overvældet af betydningen af uddannelsesvalget.

- De elsker skævhed, skarphed og kant. Originalitet og alt, der ikke er set før.

»Det handler for mange unge om valget med at lykkes med sit liv eller ej. De unge oplever sig ikke blot som ansvarlige for at skabe deres egen lykke - men også deres egen fiasko, og de er meget bevidste om at få en uddannelse, hvis 'man skal klare sig'«, kan man læse i Center for Ungdomsforsknings rapport om valg af ungdomsuddannelse fra 2005.

I workshoppen fortalte de unge os helt konkret, hvordan de gerne så erhvervsuddannelserne præsenteret.

Erhvervsskoleeleverne skal være meget mere i front. Ung til ung-dialog vægtes meget højt. Info-dag og præsentationskurser skal ændres og gøres mere kreative og interaktive. Det skabende, det kreative ser de som omdrejningspunkt for opbygning af en faglighed, der understøtter personlighed, selvværd og selvtillid.

Vi må erkende, at vi på de tekniske skoler har et imageproblem, der lige så lidt lader sig vaske væk som de mange fordomme, det meste udspringer af. Til gengæld er vi ret faste i kødet, når vi hævder, at det dårlige image mest handler om et informationsgab mellem, hvad vi var engang, og hvad erhvervsuddannelserne består af i dag. Så det er et langt sejt træk - også internt på erhvervsskolerne.

På erhvervsskolerne håber vi så på, at lærere, vejledere, forældre og alle andre interessenter lægger øre og hjerte til og lader de uafklarede og usikre unge føle, at der er andre (uddannelses)veje til at lykkes her i livet end at komme på gymnasiet.