Som de fleste sikkert har bemærket, er det i disse år blevet moderne at tale om læring i stedet for om undervisning. Visse forfattere har ligefrem hævdet, at vi er gået fra undervisning til læring, for nu at citere titlen på Lena Boströms bog om læringsstile (den nyeste trend). I mange år har den samme tankegang været lanceret gennem Howard Gardners teori om de mange intelligenser.

På landets lærerseminarier har Gardners teorier været i vælten siden begyndelsen af 90erne. Grunden til denne popularitet er indlysende: Gardners teori ser på elevernes potentialer og ikke på deres mangler. Teorien fokuserer på elevens mange muligheder (intelligenser) og er derfor et velegnet redskab til at indfri folkeskolens krav om undervisningsdifferentiering. På nogle punkter men langtfra alle falder Gardners teori fint sammen med vores Grundtvig-inspirerede skoletradition.

Problemet er blot, at slagordet om at gå fra undervisning til læring ofte tilslører, at vi ved dette navneskifte glemmer en meget fornem dansk tradition, nemlig at læreren skal kunne forholde sig både til sine pædagogiske metoder og til målsætningen for anvendelsen af disse metoder i sin undervisning. Denne til­sløring skyldes, at læringsbegrebet er et fundamentalt andet (og smallere) begreb end undervisningsbegrebet. Læringsbegrebet handler nemlig om, hvordan og i hvilken udstrækning eleven lærer. En viden om disse forhold kan være med til at støtte læreren i, hvordan han skal bedrive sin undervisning. Læringsbegrebet siger imidlertid intet om, hvor man som lærer vil hen med sin undervisning (undervisningens hvad og hvorfor). Begrebsparret læring og undervisning supplerer derfor hinanden, men kan ikke erstatte hinanden. Det er derfor ikke heldigt at hævde, at vi kan gå fra undervisning til læring. Dette problem viser sig for eksempel ofte med pinagtig tydelighed i mange lærerstuderendes opgaver, som beskæftiger sig med Howard Gardners teori. Et simpelt spørgsmål om, hvordan man gennem studiet af menneskets hjerne (og de dertil hørende intelligenser) kan udtale sig om formålet med undervisningen i folkeskolen, fører desværre ofte til larmende tavshed.

Undervisningens hvad, hvorfor og hvordan har altid været centrale spørgsmål i de pædagogiske fag på lærerseminarierne. Hvad- og hvorfor-spørgsmålene handler om undervisningens formål. Hvordan-spørgsmålet handler om undervisningens metoder. Det er ikke sikkert, at man tænker over det, men når vi taler om undervisningens formål, er der faktisk tale om en metafor: Vi tænker her på undervisning, som var der tale om en rejse: Ligesom en rejse har et formål, har undervisningen også et formål. Når vi planlægger en rejse, har vi som regel en idé om, hvad vi vil med denne rejse: Besøge en bestemt by, se på kunst, stå på ski, dykke. Ud fra disse planer finder vi så et passende rejsemål. Til sidst eller samtidig hermed gør vi os tanker om rejsemåden: Sovebus gennem Tyskland eller?

Rejsemetaforikken er ikke uproblematisk, især hvis læreren tror, at det kun er ham eller hende, der kan og skal bestemme over undervisningsrejsens hvad, hvorfor og hvordan. Denne indskrænkning ligger dog ikke i selve rejsemetaforen, men i den pågældende lærers mangel på fantasi. Der er nemlig mange måder at rejse på: Nogle gange viser det sig, at formålet er fint, men at midlerne er de forkerte. Andre gange var omvejen den sjoveste. Andre gange viser det sig, at midlerne til at indfri en bestemt rejses formål er så be­sværlige, at formålet lettere kan indfries ved at rejse et andet sted hen.

Rejsemetaforikken er efter min mening en god metafor for begrebet undervisning, fordi den på anskuelig vis holder læreren fast på dennes pligt til at foretage pædagogiske skøn såvel over undervisningens metoder som over undervisningens målsætning samt over sammenhængen mellem disse: Centrale spørgsmål, hvis man anskuer lærergerningen som en profession. Den egentlige fare ved at tale om læring i stedet for undervisning består i, at man så kun beskæftiger sig med undervisningens hvordan med undervisningsmetoder: Hermed reduceres læreren til administrator af undervisningskoncepter og lærebogssystemer.

Læs også artiklen »I Odysseus fodspor om Gardner« under debatforummet på www.folkeskolen.dk

Leder af Enhed for Professions- og Praksisforskning ved CVU Sønderjylland