Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

En undervisningsverden uden for Danmark

Lærer i udlandet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da jeg sidste sommer blev færdiguddannet som lærer, var jeg drevet af en blanding af rejselyst og iver efter at komme i gang med lærergerningen. Derfor valgte jeg at blive lærer i udlandet gennem EU's samarbejdsprojekt Comenius, som giver nyuddannede mulighed for at arbejde og udveksle erfaringer og undervisningsmetoder i udlandet. Det er en unik chance for både at få et indblik i verden udenfor og prøve sin danske læreruddannelse af i andre sammenhænge.

Jeg kom på skolen Jinamár II på Gran Canaria, hvor jeg arbejdede som engelsklærer. Her underviste jeg 15 timer om ugen elever i alderen 10-18 år. Hvad jeg troede var en katolsk skole, hvor skoleuniformer og disciplin er hverdag, viste sig at være en skole, hvor de fleste af eleverne lever i familier med misbrug og bristende rammer. Det gav mange uforudsete udfordringer, men også et kulturmøde, der for alvor satte mine tanker i gang om det danske skolesystem.

I mine timer var der en lokal lærer til stede, da jeg i begyndelsen slet ikke talte spansk. Disciplinering foregik ved, at den spanske lærer råbte ad eleverne, indtil de var stille. Det var sådan, de var vant til hjemmefra, fik jeg at vide.

Elevernes motivation for at lære var helt væk, og det var så op til mig at opbygge en interesse for faget. Deres niveau i engelsk var meget lavt, da al tv og musik oversættes til spansk. Jeg havde derfor fokus på den mundtlige dimension, som vi har det i Danmark. Jeg brugte for eksempel en del tid på »Reader's Theatre«, som forbedrer udtalelse og ordforråd, og som er med til at gøre dem mere sikre på sig selv i processen. Vi arbejdede med øvelsen »øen«, hvor eleverne er havnet på en øde ø, og kun én kan komme med helikopteren hjem. De skulle så argumentere for, hvorfor de selv skulle reddes. Til sidst stemte vi om de bedste argumenter. Lege som »20 spørgsmål til professoren« var også populære. Alt sammen undervisningsaktiviteter, der skulle aktivere eleverne og styrke deres selvtillid. I mødet med det nye og fremmede fandt mange af eleverne efterhånden glæden ved at lære engelsk. Jeg genkendte det fra elever, jeg har undervist i Danmark, hvis nysgerrighed og gåpåmod blandt andet skyldes, at vi herhjemme har fokus på det at opleve. Også min motivation for at undervise i engelsk blev styrket. Det gav mig styrke og selvtillid, i takt med at elevernes selvtillid styrkedes. Selvom danske skoleelever også har krav på spændende og inspirerende undervisning, så var det noget helt andet at opleve disse elever, hvis skolegang har været præget af »læs og forstå-undervisning« - og hvor eleverne hele tiden bliver testet i alle fag. Kommende test var tit samtaleemnet blandt eleverne, der klagede over, at de ofte var trætte og stressede. Alt handlede om tal og resultater, og alle test er skriftlige. For et sprogfag er det katastrofalt, da man næppe kan klare sig i udlandet ved at sætte kryds i »sandt« eller »falsk«. Her kræves der mundtlige færdigheder - som efter min mening også er med til at opbygge elevernes selvtillid, da det er i samtalen, at eleverne prøver sig selv af i samspil med andre. På det punkt er danske elever utroligt privilegerede, og jeg gyser ved tanken om, at de også skubbes i retning af denne testverden. Hermed ikke sagt, at vi ikke kan bruge test til noget, nogle test kan have værdi som pædagogisk værktøj til at finde ud af, hvor elevernes styrker og svagheder ligger, og som baggrund for at vurdere, hvor der skal sættes ind i undervisningen. Men det er ikke holdbart, når test bliver en grundværdi i skolen.

At opleve en skole i udlandet, hvor så meget og så mange er anderledes end i Danmark, har udvidet min horisont som lærer. Eksempelvis har jeg fået øje på nogle værdier i det danske skolesystem, som jeg ikke vil sælge ud af uden kamp. Jeg har også lært noget om at være menneske - som fremmed og som ikke-dansker. Jeg har oplevet, hvor svært det er at integrere sig, når man mødes af ting, regler og holdninger, der strider mod alt, hvad man tidligere har lært. Men jeg har også fået øjnene op for andre værdier, vi som danskere måske har glemt i den travle og stræbsomme hverdag.

»Eksempelvis har jeg fået øje på nogle værdier i det danske skolesystem, som jeg ikke vil sælge ud af uden kamp. Jeg har også lært noget om at være menneske - som fremmed og som ikke-dansker«