De fleste lærere må formodes at kende straffelovens paragraf 223, som blandt andet forbyder samleje med personer under 18 år, som er betroet en til undervisning. I 1999 indførtes en tillægsparagraf, som i sin nyligt reviderede formulering lyder:

»Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel i indtil to år«. Med samleje menes, i denne forbindelse, både samleje og anden kønslig omgang.

Siden 1999 har det altså ikke været den seksuelle lavalder, men myndighedsalderen, der afgør, hvorvidt man må købe seksuelle ydelser af en ung. Betaling er i denne sammenhæng ikke kun rede penge, men omfatter også modydelser, der kan gøres op i penge for eksempel forbrugsgoder, euforiserende stoffer og alkohol.

Formålet med paragraffen er at beskytte børn og unge mod prostitution. Mens det i Danmark er tilladt at købe seksuelle ydelser af voksne, er det altså forbudt at købe sex af personer under 18 år, og det er underordnet, om køberen er over eller under 18 år.

Ordet børneprostitution giver ofte associationer til forhold i Sydøstasien og sex-turisme, men køb af seksuelle ydelser hos mindreårige forekommer også på vore breddegrader. Det anerkendte Norsk Institutt for Forskning om Oppvekst, Velferd og Aldring offentliggjorde i 2000 en spørgeskemaundersøgelse, som var gennemført blandt næsten samtlige elever i folkeskolen i Oslo. Godt 10.000 børn og unge i alderen 14-17 år blev blandt andet spurgt om deres erfaringer med at modtage betaling for seksuelle ydelser. Det havde 1,4 procent. Men det mest overraskende var måske, at omkring tre gange så mange drenge som piger havde oplevet mindst én gang at modtage betaling for seksuelle ydelser.

Det var også bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige alder for deres første erfaring med betaling for sex var 12,6 år for drengene og 14,1 år for pigerne.

Hvis man direkte overfører tallene til Danmark, ville de vise, at 190 drenge og piger alene i København og Frederiksberg havde mindst én erfaring med at modtage betaling for sex, og at næsten 100 af dem havde prøvet det mindst ti gange inden for de sidste 12 måneder.

I august sidste år offentliggjorde regeringen en handlingsplan for bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Planen kan læses på Socialministeriets og Ju­stitsministeriets hjemmesider, men af særlig interesse for lærere i folkeskolen kan fremhæves, at: »Regeringen vil sikre, at behovet for viden om forebyggelsen af og indsatsen mod seksuelt misbrug af børn inddrages i en vurdering af de relevante fagpersoners uddannelse, herunder i forbindelse med den forestående gennemgang af pædagog- og læreruddannelsen«.

Nogle unge tager selv direkte initiativ til at sælge seksuelle ydelser, men det friholder ikke køberen for ansvar, ligesom det er lærerens ansvar, at der ikke indledes et seksuelt forhold, uanset om en ung har provokeret eller taget initiativ. Ungdomsprostitution er først og fremmest en betalt seksuel udnyttelse og bør ikke forstås som et individuelt adfærdsproblem hos de unge.

Konsulent i Videns- og Formidlings­center for Socialt Udsatte