Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Ensomme ledere

Skoleledere bør støtte hinanden i kommunale netværk

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KOMMENTAR

Jeg havde oprindeligt tænkt mig at skrive om begrebet rummelighed, endnu et af de altid nærværende temaer om/angreb på folkeskolens opgaveløsning. Imidlertid deltog jeg i Lederforeningens landsmøde den 12.- 13. marts 2003, hvilket var en så positiv oplevelse, at jeg hellere vil beskæftige mig med dette møde. Landsmødets tema var 'Skoleledelse i en ny tid - ansvar, holdning og klare værdier'. Samlingen var præget af mange gode og spændende indlæg, som både kunne inspirere, vække til genkendelse og grines ad. Indlæg, som efterfølgende gav anledning til mange gode kollegiale samtaler.

Når jeg sad i foredragssalen eller færdedes i de tilstødende lokaler, kunne jeg ikke undgå at bemærke de grå hår og de nyfarvede frisurer, som var rigt repræsenteret på landsmødet. Erfaring er en stærk kvalifikation for skoleledelserne på landets folkeskoler, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at mange har begyndt deres ledelsesarbejde for nogle år siden under helt andre vilkår og krav. Det er prisværdigt, at så mange af 'den gamle garde' holder ved og stadig med engagement og interesse påtager sig de mange nye og anderledes ledelsesopgaver i folkeskolen. Jeg er overbevist om, at ihærdigheden og vedholdenheden skyldes arbejdet med folkeskolens grundlæggende opgave - at forberede eleverne (Danmarks eneste og bedste råstof) til menneskelivet. Til gengæld tror jeg ikke, at de stigende krav om måling og vejning af eleverne, kontrol af medarbejderne og stigende administrative opgaver er med til at fastholde, endsige rekruttere ledere til fremtidens folkeskoler.

Skuespilleren Jens Arentzen havde et godt indlæg på landsmødet, hvori han blandt andet sagde: 'Ledelse kræver klare motiver, bevidste midler og definerede mål, ellers bliver ledelse til hygge - et konfliktløsningskontor og et sekretariat, hvor lederen påtager sig for meget. Eller i mit sprog - sidder tilbage med lorten'. Han talte også om det ensomme i jobbet som skoleleder. Vi sidder, inspektører, viceinspektører og afdelingsledere, alene tilbage med for mange opgaver, heriblandt opgaver, som ikke er vedkommende, nye opgaver, som ikke er fulgt op af uddannelse, information, redskaber og ledelsestid, og, måske som det væsentligste, opgaver, hvor vi er overladt til os selv - ikke har nogen 'bagstopper' eller sparringsmulighed. Dette var et af de forhold, som gav anledning til mange kollegasamtaler. Flere kunne genkende den følelse af, at vi nok var dem, 'der sad med lorten'. Sikkert var det, at mange af os konstaterede en ensomhed i jobbet, blandt andet fordi der i hverdagen er mange opgaver, der skal løses, så de muligheder, vi har for lokal gensidig kollegial støtte, desværre nedprioriteres. Vi bør give hinanden tid til at ringe sammen, mødes eller danne mere faste netværk, hvor vores fælles viden og erfaring kan komme den enkelte til gavn. Netværkssamarbejde og supervision bør være et integreret element i de kommunale skolelederkredse.

Vi kom også - igen - ind på, at vi rundt om i landet havde ganske forskellige arbejdsvilkår. Nogle kommunale arbejdsgivere er opmærksomme på, at også skoleledelserne skal sikres udviklingsmuligheder eksempelvis i form af efter-/videreuddannelser og fælles temaer af pædagogiske tiltag, der skal give skolernes ledelser et fælles løft til at komme videre med arbejdet på skolerne. Ligeledes bør der i kommunerne være forvaltninger med faglig pædagogisk viden og indsigt, så en sparring til skoleledelserne sikres. Kommuner, der 'plejer' sine skoleledere, vil få udviklingsparate og engagerede skoleledelser, der sammen med lærerne kan sikre den gode skole. Derudover ville rekrutteringsgrundlaget også blive bredere, når en stor del af lederne i de nærmeste år går af.

På landsmødet var det dejligt at gense en række kolleger, som var glade for arbejdet på trods af de mange udfordringer - men også forstemmende at savne kolleger, som på grund af stress, nedslidning og lignende var blevet syge.

Alt i alt et godt landsmøde med kolleger, inspiration og kollegial samtale, der er med til at give troen tilbage på, at det kan nytte noget - på trods af til tider utrolige udfordringer.