Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Danmarks Lærerforening vedtog på den sidste kongres en politik for skoleledelse. Politikken er udarbejdet af et udvalg bestående af personer fra Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, Lederforeningen og DLF's administration.
I forordet til det 20 sider store kompendium står der blandt andet, at folkeskolen kræver ledelse. En klar markering fra en fagforening af nødvendigheden af og behovet for ledelse.
Vi har i vort samfund vanskeligt ved at forestille os en virksomhed uden en direktør eller en skole uden en skoleinspektør. Der er i dag almindelig forståelse for, at organisationer kræver ledelse.
Men hvad forstår man ved ledelse?
Der findes en hel del forskellige definitioner på ledelse, og det er dermed ikke så enkelt at sige, hvad der forstås ved ledelse. Der er sikkert relativt langt imellem Kommunernes Landsforenings (KL) opfattelse og så den, DLF har haft i tankerne, da lederpolitikken blev skrevet.
Megen ledelsesforskning tager udgangspunkt i at se på, hvad formelle ledere gør, og kalde det ledelse. I skolesammenhæng vil det være mere rigtigt at påstå, at ledelse findes på alle niveauer, og at den ledelse, der udøves på højere niveauer (her tænkes på inspektører og viceinspektører), ofte er afhængig af den ledelse, der udøves på lavere niveauer (lærerniveau). Ledelse er noget, alle ansatte i skolen fra tid til anden udøver. Det betyder, at der også forekommer ledelse i situationer, hvor der ikke optræder formelle ledere.
Ledelse har traditionelt set to grundlæggende dimensioner - den administrative og den pædagogiske. Og de vil ofte være lidt svære at adskille.
Ved formel ledelse forstås almindeligvis administrativ ledelse. Administrativ ledelse skal sikre, at skolen fungerer her og nu. Centralt i administrativ ledelse er initiativet til at udarbejde nye regler på områder, hvor der mangler retningslinjer, og initiativer til en kontinuerlig fornyelse af eksisterende regelsæt. Udøvelse af administrativ ledelse kommer til udtryk gennem instrukser og pålæg, som skal sikre, at aktiviteter bliver udført og mål nået. Ret beset er der større behov for en leder end for ledelse, når det kun drejer sig om at følge regler.
Den pædagogiske ledelse er ikke nær så klart defineret. Pædagogisk ledelse er nødvendig for at hjælpe skolens lærere til at opnå større forståelse for deres eget virke og for de værdier, der ligger til grund for arbejdet. Denne del af ledelse skal også medvirke til at skabe læringsprocesser, som bidrager til at udvikle en fælles forståelse og basis for samarbejde i skolen. Pædagogisk ledelse skal bevirke, at der sker en læring i personalet, som sikrer fornyelse, udvikling og ændring i skolen, og den sker blandt andet i dialog. Derfor kravet om skoleledere med didaktisk kompetence.
Danmarks Lærerforening har måske anlagt et lidt andet perspektiv på ledelse end den mere traditionelle. Ledelse kan nemlig også forstås som en proces, som både de formelle skoleledere og lærerne er deltagere i. En professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi definerer ledelse som 'målformulerende, problemløsende og kommunikationsudviklende samspil mellem mennesker'. Ifølge hans teorier er det god ledelse, når der arbejdes aktivt for at udvikle konkrete mål, når skolen på kompetent måde løser de problemer, der dukker op, og når der er udviklet et fælles begrebsapparat, som gør det muligt for medarbejderne at snakke sammen på en konstruktiv måde.
Alle ansatte deltager i større eller mindre grad i at formulere mål, finde frem til beslutninger, løse problemer og udvikle et fælles begrebsapparat, selv om de formelle skoleledere har et klarere defineret ansvar for processerne. Et forhold, DLF, så vidt jeg ved, godt er klar over.
Ledelse set i et processuelt perspektiv er noget, personer udfører sammen - et mellemmenneskeligt forhold.
Mon ikke Danmarks Lærerforening og Lederforeningen også har haft filosofien bag processuel ledelse i tankerne, da lederpolitikken blev formuleret? At nogle eventuelt kun får læst overskriften og bemærker sig, at nu har lærerne endelig erkendt, at det kræver ledelse at drive skole, gør ikke så meget. Blot vi, der arbejder i skolen, ved, at vi har forskellige kompetencer, men samme mål.
Af Kjeld Lyngsø
Amtsformand for Lederforeningen i Sønderjylland og Sydslesvig