Skolerådets formandskab afgav i sidste uge sine årlige anbefalinger til undervisningsministeren. Det gav anledning til nogle reaktioner fra blandt andet Danmarks Lærerforening, som der kan være grund til at svare på.

I formandskabet mener vi fortsat, hvad vi skrev sidste år: At lærerne er en af de vigtigste resurser i folkeskolen, og deres uddannelse og efteruddannelse er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Vi er også enige i, at undervisningens tilrettelæggelse er lærernes pligt og ansvar i samarbejde med eleverne, og der er ikke noget i vores anbefalinger, der lægger op til en ændring af den styring, som er fastlagt i folkeskoleloven.

Men vi mener ikke, at de vejledende læseplaner, som vi anbefaler i dette års beretning, strider mod lærernes autonomi og professionalisme. Inden for lægefaget er vejledninger og guidelines meget almindelige og ikke udtryk for en uprofessionel tilgang til varetagelsen af hvervet. Tværtimod ser vi sådanne vejledninger og guidelines som udtryk for en profession, der systematisk arbejder på at udvikle og formidle det vidensgrundlag, den står på. Det er samtidig fuldt foreneligt med, at lærere (og læger) fortsat må besidde et højt fagligt niveau for at kunne vurdere, hvordan vejledningerne bedst anvendes i den konkrete situation.

Når det er sagt, er det ikke vores opfattelse, at lærernes autonomi strækker sig til at sætte målene for folkeskolen mere generelt - det er politikernes opgave. Og når de har sat et mål - som de fleste i øvrigt deler - om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, så er det meget hensigtsmæssigt, at skolens parter har mulighed for løbende at følge med i, om eleverne er på vej til at nå det mål: Om de har helt basale færdigheder i forhold til at kunne fungere socialt, at kunne læse og regne med videre. Lærerne har som nævnt frihed til og ansvar for at tilrettelægge undervisningen sammen med eleverne - men lærerne har efter vores opfattelse ikke frihed til at beslutte, at de ikke vil bekymre sig om de 20 procent af hver årgang, der forlader folkeskolen uden helt basale faglige færdigheder.

Derudover viser megen forskning, at det er væsentligt at have høje ambitioner på alle elevers vegne. Derfor anbefaler vi også, at der udstikkes nogle almene læringsmål, der signalerer, hvilket niveau halvdelen af alle elever i de bedste lande kan nå- og at der er åbne mål, der kan tilpasses hver enkelt af de elever, som kan de mere almene ting. Vi er altså generelt enige om, at læreren sammen med eleven skal formulere ambitiøse mål for eleven, men vi mener ikke, at det giver læreren frihed til at se bort fra, om eleven har helt basale færdigheder som eksempelvis at kunne samarbejde med andre og at kunne læse og forstå en tekst.

Endelig vurderer vi - som mange i øvrigt har erklæret sig enige i - at det vil være muligt at anvende de resurser, vi i dag bruger på afgangsprøverne, på en mere hensigtsmæssig måde. Tilsvarende mener vi, at de nationale test, vi har i dag, kan udvikles og tilpasses, så de kan bruges til at vurdere, om eleverne er på rette spor, når det gælder de helt basale færdigheder, der skal til for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi taler ikke for, som nogen har udlagt det, at der skal testes i alle fag på alle klassetrin - nærmere at alle fag testes, og at der er en test på hvert klassetrin - nogenlunde som det er i dag.

Vi er altså meget enige i, at det er vigtigt at styrke den professionelle lærer. Men vi mener ikke, at det kun kan ske ved at overlade den enkelte lærer til sig selv og sine elever. Tværtimod ser vi det som en professionalisering at give lærerne faglige, vidensbaserede redskaber til at udvikle og evaluere deres undervisning med.