»Kan man være skoletræt i børnehaveklassen?« spurgte jeg i en kommentar her i bladet for godt et år siden. Vores yngste datter, Maja på syv, nægtede dengang at gå i skole. Hun trivedes ikke med de andre i børnehaveklassen og havde store vanskeligheder med at lære alfabetet. Lidt af et paradoks, eftersom Maja på andre områder er både intelligent og dybsindig. Efter et møde med skoleleder og børnehaveklasseleder i efterårsferien stod det klart, at de så Maja som en umoden og motorisk urolig pige, mens jeg blev stemplet som overambitiøs.

Jeg kunne så kun se til fra sidelinjen, mens min datter blev mere og mere skoletræt. Det kulminerede kort før sommerferien, hvor skolen præsenterede resultatet af en test, der viste, at mit »højt begavede barn« var dumpet med 15 ud af 25 mulige fejl. Børnehaveklasselederen fortalte, at Maja stadig var meget umoden, hun havde svært ved at koncentrere sig og ville hellere nørde med legetøj. Men det blev understreget, at Maja fungerede socialt godt. Jeg valgte at overhøre opfordringen om at lade hende gå et år om, og efter en lang sommerferie oprandt første dag i 1. klasse. Belært af mine erfaringer valgte jeg at holde lav profil og give de nye lærere mulighed for selv at danne sig et indtryk af Maja. Men hun trak sig mere og mere ind i sig selv, og i oktober stod det klart, at problemerne med at knække læsekoden var ved at udvikle sig til et egentligt indlæringsproblem. Samtidig viste hun igen tegn på, at det haltede med den sociale kontakt med mere end et barn ad gangen.

Først efter efterårsferien fik jeg foranstaltet et møde med klasselæreren. Og hun tog mig alvorligt! Hun fortalte om en Maja, der er meget interesseret i viden, og som tydeligvis tænker dybt over mange ting. Hun fortalte om en frustreret Maja, der begravede sit hoved mellem hænderne, mens hun blev ved med at sige: »Jeg lærer aldrig at læse«. Maja havde stort set ikke kontakt med de andre piger, fortalte hun. Til gengæld var Majas interesse for Indiana Jones og Star Wars et godt udgangspunkt for kontakt med drengegruppen. Vi aftalte, at Maja skulle testes hos skolepsykologen. Men efter mødet med læreren har Majas skolehverdag forandret sig fuldstændigt, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det skal tilskrives læreren, der har formået at skabe rum i klassen og give Maja særlig opmærksomhed, når hun har haft brug for det. Hun har fået givet Maja noget af selvtilliden tilbage ved intuitivt at forstå, hvornår Maja kan tåle at blive fagligt udfordret. Maja er nu en meget gladere pige, der ikke længere er skoletræt, og hun har knækket læsekoden.

Jeg var spændt, da psykologen skulle løfte sløret for resultatet af test og observationer. Han beskrev en pige, som er styret af et indre univers, der er så integreret i hendes personlighed, at det er omverdenen, der skal lære, at Maja på nogle områder er anderledes. Hun har brug for støtte til at sortere, hvordan verden bliver serveret. Hun besidder en hel del socialt initiativ, men de er ofte så svage, at de bliver misforstået af de andre børn.

Den politiske debat om elitetilbud overser de begavede og dårligt integrerede elever. Det er ikke nok at tale om »de stærke elever« som en homogen gruppe, der nemt kan udpeges. Majas historie viser, at der er elever, som er »anderledes«, og som kan få svære uddannelsesmæssige problemer, hvis ikke man accepterer deres egenart. For de er samtidig alt for »normale« til, at de kan trives i særtilbud for adfærdsvanskelige. Nogle af dem ligger på grænsen til at være genier, men har samtidig så store mangler eller ubalancer i andre dele af deres personlighed. I denne gruppe finder vi børn med sproglige, kunstneriske, musikalske og matematiske evner. De er ofte overfølsomme og så fantasifulde, at det kan være for meget af det gode. De kan være psykisk svage, klodsede, upraktiske og mentalt fraværende. De bliver generelt ikke forstået af forældre og lærere, og de bliver tit mobbet af deres kammerater.

Pointen med at undervisningsdifferentiere er, at man ikke opdeler eleverne i rigide kategorier, men i stedet skal fokuserer på alle børns unikke udviklingspotentiale og behov.