En stor del af debatten om den danske folkeskole handler om én time mere her og én time mindre der. Marginale ændringer, som er resultater af politiske studehandler.

Megen uddannelse bygger på standardforestillinger om mennesker. Alle skal have det samme. Passer man ikke, skal man væk eller have specialundervisning. Der er store stigninger i det antal, der visiteres til specialundervisning, store stigninger i antallet af unge, der dropper ud af ungdomsuddannelserne. Der er uro i klasserne, mobning, fedme, manglende engagement, dårlige testresultater, frustrerede lærere, stærke og svage elever. Der er behov for nytænkning og reformer i den danske folkeskole.

Vi lever i en globaliseret verden. Det betyder, at de unge, der i dag går i skole, kommer til at leve i en verden, hvor en række kendte mentale, geografiske, juridiske og institutionelle grænser og opdelinger vil være forsvundet, og hvor der vil være et par milliarder flere mennesker. De vil opleve voldsomme forskelle imellem kontinenter, regioner og lande, når det handler om energi- og madforsyning, sygdomsbilleder, uddannelsesmuligheder og sociale forhold. De vil opleve store pres, når det handler om værdier, tro, forbrug og sundhed. Der vil blive stillet meget store krav til deres evner til at forvalte sig selv i meget pressede og komplekse omgivelser.

Vi har en mængde vaneforestillinger. Vi tiltvinger os adgang til fremtiden med forestillinger, systemer og normer, hvoraf mange er gamle. Vore tanker om skole, undervisning og intelligens har rødder langt tilbage i tiden. Det kan være godt og værdifuldt, og det kan være en katastrofe. Det kan være godt, hvis det bidrager til menneskers livskvalitet og klodens udvikling. Og det kan være en katastrofe, hvis det er udtryk for stivsind, intolerance og ignorering.

Hvad kræves der af fremtidens borgere? Hvad er det, børn og unge skal kunne, når de bliver voksne og skal være aktive og ansvarlige i fremtidens samfund? Det ser ikke ud, som om det er dybsindige overvejelser over dette, der er baggrunden for mange af de politiske studehandler, som vi ser. Det ser tværtimod ud, som om disse studehandler kommer ud af gamle fordomme, billeder og opfattelser af, hvad der er rigtigt og vigtigt inden for skoleområdet, men som refererer meget mere tilbage end frem. Selvfølgelig skal børn lære regning, fysik og matematik. Men hvordan, hvor meget og hvornår? Og hvilke andre fag og emner skal skolen beskæftige sig med? Hvorledes kan og skal skolen bidrage til udvikling af børns og unges evner til at tage vare på deres eget liv? Deres personlige udvikling og dannelse?

Én af de opfattelser, som vi baserer megen undervisning på, er, at den vigtigste, måske eneste, intelligens er den intellektuelle. Vi tester og giver karakterer, standardiserer og måler, regner gennemsnit ud og sammenligner på kryds og tværs. Sammenligner Danmark og Korea - og sandheden er formentlig, at vi ikke ved, hvad vi måler, og hvad vi sammenligner. Men måle og sammenligne vil vi. Når danske børn og unge går planmæssigt ud af en uddannelsesinstitution, så er det sidste, de får med sig, et tal. Et karaktergennemsnit. Dette karaktergennemsnit siger i altovervejende grad kun noget om den intellektuelle intelligens. Men hvad det siger om den, er mildest talt også uklart. Der er grænser for, hvad man kan byde tal.

Mennesker har mange intelligenser. Disse mange intelligenser er vigtige. For barnet. For den unge. For medarbejderen og lederen. For de politiske beslutningers kvalitet. For samfundets udvikling. Nytænkning, for eksempel inden for folkeskoleområdet, må indebære en nyorientering med hensyn til vor forståelse af intelligensbegrebet, må indebære grundige overvejelser over den fremtid, som vi både forventer og ønsker for vort samfund og dets placering i den globale økonomi. Det har næppe nogen fornuftig mening at tale om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole, sådan som det undertiden er blevet formuleret. Der­imod skal Danmark have den bedste folkeskole for det samfund, som Danmark skal udvikle sig til at blive i en globaliseret verden. Og det er en helt anden historie.