USA har en mangeårig tradition for at ville kvalitetssikre skolen ved at teste. Tankegangen er forholdsvis enkel: Test får lærerne til at forstå, hvad deres elever behøver af undervisning. Det får eleverne til at forstå, hvad de skal lære, og det får forældrene til at forstå, hvordan de kan hjælpe deres børn.

På det amerikanske undervisningsministeriums hjemmeside kan man finde en række oplysninger om idéen med at teste, og her prøver man at berolige i forhold til eventuelle bekymringer. Det gør man ved selv at stille spørgsmål - og så efterfølgende give afmystificerende svar. Jeg har valgt nogle eksempler på spørgsmål og svar ud, der efter min vurdering giver et godt grundlag for at afdække den uddannelsespolitiske tankegang bag projektet:

- Hvilken virkning har test på børn?

Selv om test er stressende for nogle elever, er test en normal og forventelig måde at fastslå på, hvad eleverne har lært. Målet er at sikre, at ingen børn bliver fanget på en konstant lavt præsterende skole.

- Er det sandt, at test får lærere til at indrette undervisningen mod at være test-præstationsfremmende?

De statslige test forventes at måle, hvor godt eleverne klarer de af staten fastsatte akademiske standarder, der definerer, hvad eleverne skal vide og kunne i forskellige fag på forskellige klassetrin. (...) Læseplaner baseret på de af staten fastsatte standarder er det, der skal undervises efter i klassen. Hvis lærerne dækker fagene, som det forlanges, og underviser ordentligt, så vil eleverne også mestre det grundlag, de bliver testet på - og mere end det. Når det er tilfældet, behøver ingen studerende særlige testforberedelser for at klare sig godt.

- Ikke desto mindre lyder det, som om de statslige målinger tager megen tid og energi. Hvad kommer der ud af det?

Ideen med at foretage en statslig vurdering er at måle elevernes læring. Et grundprincip i kvalitetsmanagement består i vigtigheden i at måle, hvad der bliver værdsat (for eksempel produktionsmål og materialeomkostninger). Sådanne målinger gør en organisation i stand til at identificere, hvor og hvordan arbejdsgangene skal forbedres. På samme måde må skoler eller skolesystemer, for konstant at gøre fremskridt, måle forbedringen i elevernes præstationer. Når alt kommer til alt, er kernen i al aktivitet i skoler eller skolesystemer undervisning og læring, og nøglespørgsmålet er: Lærer eleverne noget?

- Hvordan hjælper test lærerne?

Årlige test giver lærerne en masse information. For eksempel kan generelt dårlige resultater indikere, at læseplanerne bør revurderes og sammenlignes med det indhold, som statens standarder baserer sig på. Dårlige resultater kan også betyde, at lærerne er nødt til at ændre deres undervisning. En anden lignende indikator for det samme problem ville være, hvis lærerne kunne se dårlige elevresultater i bestemte områder af faget. Testresultater kan også hjælpe lærerne med at klarlægge, på hvilke områder de har brug for professionel udvikling. Endelig kan lærerne få en masse information om den enkelte elev, der kan give dem grundlag for at tilrettelægge undervisningen med henblik på at imødekomme den enkelte elevs behov.

Så vidt www.ed.gov/nclb/accountability

Og hvad kan vi så lære af det?

USA's undervisningsministerium peger på lærerne som årsag til uddannelsessystemets dårligdom. De stiller ikke tilstrækkelig store krav til eleverne. Derfor skal der testes. Lærerne underviser i noget forkert. Og de er ikke dygtige nok til deres arbejde. Lærerne får at vide, at de skal være dygtigere og bedre - eller alternativt finde sig et andet arbejde. Man forstår lærere som deprofessionaliserede funktionærer. Ja, funktionærer, der ikke kan finde ud af at udfylde deres underordnede rolle. I en rapport fra 2002, »Meeting the Highly Qualified Teacher Challenge«, foreslår USA's undervisningsminister, at man nedlægger læreruddannelserne. I stedet vil man sætte et certificeringssystem, så hver enkelt underviser skal godkendes med udgangspunkt i de få ting, »der virkeligt betyder noget«: sproglig formuleringsevne, faglig viden og en ren straffeattest.

Helt så slemt står det da ikke til herhjemme - endnu.