Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der har været talt og skrevet en del om Pisa, og det påvirker vores arbejdsliv en hel del. Hvem vil ikke gerne præstere bedre end sidste gang? Den seneste rapport, »Pisa Etnisk 2009«, som netop er udkommet, slog fast, at tosprogede elever klarer sig dårligt, om end de scorer bedre end ved den forrige test.
Hvad kan og skal vi gøre ved det? Resultatet angår ikke kun de skoler, der er placeret i belastede områder, men alle steder, hvor der er indvandrere eller efterkommere. På skoler, hvor de tosprogede ikke er i flertal, scorer de betydeligt bedre. Kammeratskabseffekten spiller en rolle, men også det faktum, at indvandrerforældre på disse skoler typisk er bedre stillet. På skoler, hvor der er mange elever med anden etnisk baggrund, er det nedslående resultat endnu mere vedkommende. At 38 procent af en årgang ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse, er uacceptabelt, men regeringens krav om, at det skal kunne lykkes for 95 procent, er uopnåeligt, hvis ikke en hel del omstændigheder ændres.
Forleden kunne man læse, at manglende omsorg giver mindre hjerner. Man udvikler hjernen mindre, når man ikke får den omsorg og kærlighed, der skal til helt fra fødslen. Her må sundhedsplejerskerne være endnu mere vågne, når de besøger de nye familier, og så skal der reageres på omsorgssvigt - også i familier med anden etnisk baggrund.
Heldigvis er der oftest ikke tale om direkte omsorgssvigt, men om børn, der er understimulerede; der bliver ikke talt nok med dem. Børn, der aldrig får en godnathistorie og ikke har været på tur med mor og far om søndagen. I en del tilfælde er det børn, hvor far i det hele taget er meget lidt til stede, og hvor mor måske ikke forstår dansk. Disse børns verden er fattig på oplevelser, og deres ordforråd er derfor meget smalt.
En tidlig indsats er helt afgørende. Det er sagt længe, men der er bare ikke sket nok. Det er for sent at sætte ind fra skolestart i seksårsalderen.
Når elever med anden etnisk baggrund scorer dårligt i Pisa, har det en direkte sammenhæng med, at deres funktionelle ordforråd er alt for begrænset. Sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen er godt for dem, som ikke går i børnehave. Det er bare ikke nok, så 30 timers tvungen børnehave i en blandet børnegruppe er det, der skal til. Det kræver naturligvis også, at pædagogerne arbejder målrettet med sprog, så børnene får styr på de mest almindelige ord og begreber, inden de begynder i skolen.
Vi har også kunnet læse om, at mange børn sover for lidt og spiser for underlødigt. Jeg hørte Chris McDonald sige, at 9.-klasse-elever ville score et helt karakterpoint højere, hvis de kom i seng til tiden og fik ordentlig mad!
I skolen må vi tage det ansvar på os og komme i ordentlig dialog med forældrene om, hvad der kan forbedre deres børns muligheder for at klare skolegangen så godt som overhovedet muligt. Forældrene skal påtage sig forældreskabet og få sendt deres børn i seng om aftenen!
De tosprogede piger klarer sig betydeligt bedre end drengene, så vi må yde en særlig indsats over for drengene. Skolen er blevet for feminin, så når drengene ikke klarer det faglige, reagerer de med en modkultur. Vi skal tænke leg, konkurrencer og kropslighed meget mere ind i undervisningen, så der også fokuseres på områder, hvor drenge kan få succesoplevelser.
Rammerne i skolerne skal også være tydelige. Der skal være enkle ordensregler, der er fælles for alle, og adfærdsregler, som formuleres i klasserne sammen med eleverne. Der skal stilles faglige og adfærdsmæssige krav. Og der skal være konsekvens. Hvis reglerne brydes, skal der handles. Ikke med bål og brand, men stille og fornuftigt, og sådan at eleven forstår det.
Hele skolens attitude over for alle elever skal være åben og imødekommende, og lærerne skal møde dem med høje forventninger. Lærerne skal være uddannet bedst muligt og for eksempel have kursus i dansk som andetsprog. Skolen skal arbejde seriøst med adfærd, kontakt og trivsel, AKT, som er noget af det allervigtigste i en meget blandet børnegruppe.
Alle børn skal være glade og trygge i deres skole hver eneste dag.
Hvis noget af alt dette virkeliggøres, er jeg sikker på, at næste Pisa viser et bedre resultat!
»Vi skal tænke leg, konkurrencer og kropslighed meget mere ind i undervisningen, så der også fokuseres på områder, hvor drenge kan få succesoplevelser«.
